29. NOV 2025 - 5. DEC 2025

Englene i sneen

Englene i sneen af Meridiano Teatret er en smuk og eftertænksom fortælling for børn fra fem år til elve år og deres voksne om to søstre, der begiver sig ud på et juleeventyr, hvor alt kan ske.

Et forunderligt og dragende juleeventyr begynder, da søstrene Maja og Babette må begive sig afsted for at finde hjælp til deres fødende mor. Sneen begynder at falde, og børnene mister orienteringen og farer vild i mørket. De befinder sig pludseligt i et fremmed univers, hvor både magien og udfordringerne folder sig ud. Under den tindrende stjernehimmel er den magiske julekugle nemlig fuld af overraskelser og hemmeligheder. Nu er spørgsmålet: Vil Maja og Babette nå frem i tide?

Englene i sneen er en vidunderlig smuk, nær og rørende julefortælling. Her er verden hvid som englevinger, men også mørk som den sorte nat. Englene i sneen er en lille, fin fortælling om noget, der er større end bare dig og mig. I en fortryllende scenografi bliver cellomusik fremført live, alt imens vi følger Maja og Babette i denne poetiske historie.

Efter forestillingen åbner det Kunstneriske Laboratorium, der er udarbejdet i samarbejde med Michael Hansen, værkstedsleder på Statens Museum for Kunst. I det kunstneriske laboratorium kan børn og voksne udforske temaerne fra forestillingen gennem kreativ leg, der giver børnene og deres voksne tid og plads til, at forestillingen kan lagre sig – og vare længe efter tæppefald. Kunstnerisk Laboratorium er inkluderet i billetten.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben