11. APR 2027

Danmarks største gamer MrSpyplant kommer til Bremen Teater med showet “MrSpyplant & den røde knap”
Børn og familier kan glæde sig til d. 11. april 2027, når Danmarks største gamer kommer på besøg i Bremen Teater.
Der er kun én regel: MrSpyplant må IKKE trykke på den store røde knap. Det burde være nemt. Faktisk meget nemt. Han skal bare lade den være. Ikke røre den. Ikke engang tænke på den … Men hvad nu, hvis han alligevel kommer til at trykke?
Kaos bryder løs, og publikum tages med på en hæsblæsende kamp mod tiden. Der er lagt op til det vildeste show fyldt med alt det bedste fra MrSpyplants populære univers. Glæd jer til grin, leg, spil og gå helt agurk og hjælp MrSpyplant ved at svare på quizzer og give hints.
Efter showet vil der være Meet and Greet, hvor alle kan møde MrSpyplant og få et billede og en autograf.
Bag MrSpyplants står Morgan, der i mere end 10 har underholdt børn med gaming og humør. Han er især kendt for sine videoer om Minecraft og Roblox, og kan også findes i flere DR-programmer.
Familieshowet “MrSpyplant & den røde knap” er hans første Danmarksturne.
Info
Tid: 11. april 2027
Sted: Bremen Teater
Varighed: Ca. 75 min. med meet and greet efter showet
Alder: Anbefalet til 3-13 årige, men alle kan være med






