7. JUL 2026

Charlottenborg på barsel

Barslende forældre kan den første tirsdag i hver måned opleve samtidskunsten i et babyvenligt tempo på Kunsthal Charlottenborg.

Besøg Kunsthal Charlottenborg i formiddagstimerne inden vores normale åbningstid og få mulighed for at opleve kunsthallens aktuelle udstillinger i et roligt tempo med plads til babyer og småbørn og fokus på, at de også får en god oplevelse.

Arrangementet finder sted den første tirsdag i hver måned kl. 10.00-13.00 medmindre kunsthallen har lukket under installering af udstillinger. Omvisningen i Małgorzata Mirga-Tas’ udstilling finder sted tirsdag den 7. juli kl. 11.00-12.00.

Praktisk information:

Vi anbefaler, at du medbringer bæresele. Der er også mulighed for at tage barne- eller klapvogn med rundt i udstillingen medmindre de aktuelle udstillinger fysisk forhindrer dette.

I øvre foyer er der mulighed for at stille barnevogne, og der er siddepladser og tumlegulv med tumlemøbler.

I nedre foyer er der puslefaciliteter samt mulighed for at amme og give babymad. Kunsthallen stiller elkedel og mikroovn til rådighed.

I Apollo Bar kan der købes frokost samt kaffe og kage og med god plads til barnevogne i kunsthallens gård.

Tidspunkter

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben

Mere i barselsevent