10. OKT 2026 - 18. OKT 2026

Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i efterårsferien

Kongeligt drama og flyvende porcelæn. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

I efterårsferien kan hele familien gå på opdagelse i vilde botaniske former, smuk keramik eller opleve det kongelige drama, når porcelænet flyver gennem luften i Ruinsalen.

Fra 11.-16. oktober vender det populære skuespil Kongeligt drama og flyvende porcelæn tilbage til Ruinsalen. Enkedronning Juliane Marie tager publikum med tilbage til 1784, hvor prinserne Frederik og Frederik kæmper om magten ved Christian 7.s hof. Forestillingen fortæller et af de mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien i øjenhøjde med både børn og voksne.

Aktiviteterne tager afsæt i udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel, hvor gæster kan opleve det originale Flora Danica-stel. I Den Kongelige Workshop kan børn og voksne lade sig inspirere af de vilde planter, farver og former fra det berømte stel og skabe deres egne blomster i crepepapir. I Ruinsalen inviterer Koldinghus børn og voksne til at bygge deres eget drømmeslot i LEGO®. Alle deltagere kan være med i konkurrencen om at skabe det mest opfindsomme slot. Vinderen får en særlig præmie: en togtur til København tur-retur og en privat rundvisning på Rosenborg Slot.

Modellør Pia Bruun og porcelænsmaler Marlene Jørgensen fra Royal Copenhagen besøger Koldinghus, hvor de fortæller om arbejdet med former, farver og dekorationer og giver et indblik i de teknikker, der stadig bruges i dag.

De voksne kan også få en helt særlig efterårsferieoplevelse. Sammen med keramiker Helene Thing inviterer Koldinghus til Keramik & kaffe, hvor deltagerne først får en introduktion til udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel og derefter skaber deres eget keramiske værk inspireret af Flora Danicas botaniske univers.

PRAKTISK INFORMATION
Efterårsferien på Koldinghus
10.-18. oktober 2026

Kongeligt drama og flyvende porcelæn
11.-16. oktober kl. 11 og 14
Gratis, når entréen til museet er betalt.

Kongeligt håndværk med Royal Copenhagen
10.-11. oktober kl. 10-15
Gratis, når entréen til museet er betalt.

Den Kongelige Workshop
Alle dage kl. 11-16
Entré til museet og 25 kr. pr. person.

Keramik & kaffe med Helene Thing
10. og 11. oktober kl. 12-14.30
Kreativ keramikworkshop for voksne inspireret af Flora Danicas blomsterunivers.
395 kr. | 316 kr. for klubmedlemmer og unge under 26 år.

Byg dit drømmeslot i LEGO®
12.-25. oktober kl. 10-17
Gratis, når entréen til museet er betalt.

Entré
Børn og unge under 18 år betaler ikke entré til museet.

Tidspunkter

Bidrag fra Børn i byens brugere

Børn i byen
Børn i byens redaktion
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Svar
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben