29. MAR 2026

29. marts: Påskejagt og kreaværksted hos Børn i byen

Påskehygge hos Børn i byen med DIY kreaværksted og påskejagt i Saxoparken med lækre præmier fra Simply Chocolate.

Tag dine børn eller børnebørn med, når vi hos Børn i byen tager forskud på påskehyggen med et hyggeligt event for medlemmer. Det sker søndag d. 29. marts mellem kl. 11:00 og kl. 13:00 i Børn i byen Huset på Vesterbro. Påskejagt og krea kan påbegyndes helt frem til 12:30, så kom bare forbi, når det passer jer. Husk blot, at det er første dag med sommertid.

Der er kaffe på kanden til de voksne, og det er en oplagt mulighed for at møde andre børn og voksne eller få en snak med os på Børn i byen redaktionen.

Påskejagt
Kom med på påskejagt, og find frem til det rigtige ord. Alle med det rigtige ord, får en præmie fra Simply Chocolate – også de voksne. Jagten foregår i Saxoparken nær Børn i byen Huset, men mød op på Vesterbrogade 69a først og få instrukser.

Kreaværksted
Lav søde dyr i perleler med materialer fra Panduro. Kreaværkstedet er indendørs i Børn i byen Huset, og egner sig for børn fra 3-10 år. Der er begrænsede pladser, så hvis der er proppet, når I kommer, kan I starte med påskejagten.

Tidspunkt
Søndag d. 29. marts i tidsrummet 11:00-13:00.

Sted:
Børn i byen Huset
Vesterbrogade 69a, st.
1620 København V

Der kan bookes billetter fra fredag d. 13. marts kl. 20:00. Der er et begrænset antal pladser, og det er muligt at booke fire billetter pr. medlemskab.

NB: Under eventet bliver der løbende taget stemningsfotos, som vil blive brugt på Børn i byens platforme.

Tidspunkter

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben

Mere i børn i byen events