Scanningsklinikker i København

Er du gravid og har brug for tryghed i form af en tidlig scanning? Eller kan du ikke vente med at kende kønnet på baby til misdannelsesscanningen? Så skal du måske forbi en af Københavns private scanningsklinikker.

13. februar 2025

Din Scanningsjordemoder

Hos Din Scanningsjordemoder tilbydes alle former for scanninger – fra den tidlige scanning i uge 5, til kønsscanningen, tryghedsscanningen og naturligvis 3D scanningen med de flotteste billeder inkluderet i prisen. Klinikken ligger smukt placeret i dejlige rammer i Sundhedshuset på Sluseholmen, hvor der altid er gratis parkering. De ansatte er alle uddannede både jordemødre og sonografer.

Hvor? Sluseholmen 17, 2450 København
Hvornår? Alle ugens dage
Hvad koster det? Fra 500 kr. 

Scanningsklinikken

Hos Scanningsklinikken, der ligger kun 80 meter fra Rådhuspladsen, udføres alle typer af scanninger helt fra uge 6+0 og frem til fødselstidspunktet. Der tilbydes således både tidlig tryghedsscanning, kønsscanning, tilvækstscanning, misdannelsesscanning, 3D scanning, 4D scanning samt NIFTY test.

Hvor? Frederiksberggade 26, 3. sal, 1459 København K
Hvornår? Alle ugens dage kl. 08:00-20:45
Hvad koster det? Fra 500 kr.    

LilleLiv

Hos LilleLiv udføres scanninger som supplement til de scanninger sundhedsvæsenet tilbyder, såsom kønsscanning, 3D og 4D - men de tilbyder også nakkefoldsscanning og misdannelsesscanning, hvis man ønsker en mere personlig service.

Hvor? Indre By, Hvidovre og Lyngby
Hvornår? Hverdage kl. 8-16 (der scannes ikke i frokostpauser)
Hvad koster det? Fra 400 kr.  

Moderliv

Hos Moderliv, der ligger et stenkast fra Nørreport Station, kan du vælge imellem 12 forskellige scanninger, som alle udføres af stedets scanningsjordemødre. Stedet har åbent alle ugens dage, og tilbyder som bonus også kurser og hold.

Hvor? Hauser Plads 32, 1. sal, 1127 København K
Hvornår? Alle ugens dage
Hvad koster det? Fra 450 kr.

Spire

Hos Spire, der ligger i hjertet af Frederiksberg, tilbydes alle former for scanninger, inklusiv 3D og 4D. Stedets sonografer har mange års erfaring, og så tilbydes der 15% rabat til kunder, der bliver scannet mere end én gang.

Hvor? Godthåbsvej 18, 2000 Frederiksberg
Hvornår? Alle ugens dage
Hvad koster det? Fra 450 kr.  

Ultralydsklinikken for gravide

Ultralydsklinikken, der ligger tæt på Kongens Nytorv, er Danmarks første private ultralydsklinik kun for gravide. Klinikkens team består af scanningslæger, jordemødre og sonografer, og tilbyder en lang række scanninger, heriblandt 3D og 4D.

Hvor? Ny Østergade 5, 1.sal 1101 København K
Hvornår? Mandag-lørdag
Hvad koster det? Fra 400 kr.  

Jordemoderhuset

Hos Jordemoderhuset på Vesterbro kan I få alle slags scanninger, fra tidlige tryghedsscanninger til 3D/4D og tvillingescanninger. Jordemoderhuset har eksisteret siden 2010, og  består af både jordemødre, sonografer, akupunktører, fysioterapeuter og massører, som alle har stor erfaring.

Hvor? Stenosgade 5, 1616 Kbh.
Hvornår? Alle ugens dage
Hvad koster det? Fra 550 kr.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben