Min datter og jeg brugte vores lørdag eftermiddag i selskab med Rejsekammeraten på Riddersalen. Det var en fin oplevelse med masser af musik, humor, dukker og en lille smule uhygge.



Min datter og jeg ankom til Riddersalen godt gennemblæste og kolde efter en cykeltur gennem byen. Humøret fejlede dog ikke noget, for cykelturen var gået godt, selvom det er nyt for min datter at cykle selv i trafikken, og så glædede vi os begge til at se, hvad der ventede os på Riddersalen. Inde i varmen blev vi taget godt imod, og alle børn fik udleveret en lille pixibog om forestillingen, som vi sammen læste i baren, inden det var tid til at finde vores pladser i salen.

Forestillingen starter med lidt baggrundshistorie fortalt ud fra en pop-up bog, der udgør et lille dukketeater. Efterfølgende trækkes tæppet til side, og det viser sig, at hele scenen er en stor pop-up bog, hvor træer, huse, kirker, kro-værelser og trolde pludseligt folder sig ud fra gulvet eller kulisser i siderne. De visuelle elementer fungerer godt, ligesom musikken, der spiller en stor rolle, og dukken Johannes, der understreger det fortryllende og eventyrlige i fortællingen.

Johannes er en ung mand, der netop har mistet sin far, og han beslutter sig for at begive sig ud i verden. Han hjælper alle på sin vej, og tror i det hele taget på det gode i alt og alle. Han giver for eksempel alle sine guldmønter væk, fordi han mener, at andre har mere brug for dem end ham selv. Undervejs møder han en rejsekammerat, som viser sig at være en stor hjælp, når de to sammen skal igennem forskellige prøvelser.

Hele vejen igennem er de tre skuespilleres interaktioner med hinanden virkelig underholdende. Det hele bliver meget meta-agtigt, hvor de eksempelvis diskuterer, hvem der skal indtage hvilke roller og kommer med sjove kommentarer om andre karakterer. I den første halvdel af forestillingen var det ellers til tider svært at finde rundt i handlingen, men de humoristiske indslag gjorde, at man ikke mistede tålmodigheden undervejs.

Heldigvis var der godt gang i handlingen hen imod slutningen. Her forelsker Johannes sig nemlig i en forhekset prinsesse, som i al hemmelighed er kærester med en ond trold. For at vinde prinsessen og det halve kongerige, skal Johannes 3 dage i træk gætte, hvad prinsessen tænker på, ellers får han hugget hovedet af. Han får hjælp af sin rejsekammerat, så det ender med, at det er trolden, der der mister hovedet, og Johannes og prinsessen kan leve lykkeligt til deres dages ende.


