Hele familien kan nu komme i julestemning på Det Lille Teater, hvor Nøddeknækkeren og Musedronningen garanterer grin, underholdning og juleglæde hos store og små.
Premierestemningen boblede derudaf, da min datter og jeg ankom til Det Lille Teater i lørdags, for at opleve julestykket Nøddeknækkeren og Musedronningen. Både ude foran og inde i foyeren var der gjort klar med fine udsmykninger og plakater fra forestillingen. Især en plade ude foran indgangen, hvor man kunne stikke hovedet igennem huller, og ligne de tre hovedkarakterer, vakte stor glæde hos min 4-årige.
Vi kom på plads inde i salen, og da teatermørket sænkede sig, blev alle øjne rettet mod scenen, hvor pigen Marie var i fuld gang med at øve med sit museorkester. Det er lillejuleaften, og Maries mor er i fuld gang med at gøre klar og pynte op, da de pludseligt bliver afbrudt af en uvelkommen mus. Det lykkes Maries mor at fange hele tre små mus, inden onkel Drosselmeier ankommer. Han har en julegave med til Marie, som hun får lov at åbne inden sengetid - en magisk nøddeknækker.
Da Marie er alene og skal sove, dukker Musedronningen op. Hun savner sine små musebørn, og befaler Marie at hente dem hjem igen, så de kan holde jul med deres mor. Hun snupper Maries elskede dukke Mary, og siger, at hun først får den tilbage, når musene er vendt hjem i god behold. Til Maries store frustration, er musene sluppet ud af buret, og hun har nu brug for al den hjælp hun kan få. Heldigvis har hun sin onkel og den magiske nøddeknækker.
Sammen rejser de rundt hele natten og leder efter de tre museunger - en rejse, der byder på sjov, leg, dans og masser af musik. Og selvfølgelig et par udfordringer undervejs. Forestillingen underholder fra start til slut og på tværs af aldersgrupper. Særligt den overdramatiske Musedronning og de tre musebørn er virkelig sjove, og får flere gange publikum til at bryde ud i latter og klapsalver - børn såvel som voksne.
Turen i Det Lille Teater var en skøn oplevelse for os begge to, og da jeg efterfølgende spurgte min datter, hvor mange stjerner, hun ville give forestillingen på en skala fra et til fem, udbrød hun uden at tænke: "TI!"
På vejen hjem købte vi årets første pebernødder, så lidt julestemning var vi vist også kommet i.