Børn i byen har været til premieren på opsætningen af "Pagten" på Aarhus Teater. Læs vores anmeldelse her.



Med store smil og høje forventninger tog min søn og jeg lørdag eftermiddag til premieren på Pagten på Aarhus Teater. Vi blev mødt af synet af det gamle, smukke teater, der var udsmykket med guirlander af gran, funklende lys og glitrende julekugler, og dét syn lagde bestemt ikke en dæmper på vores forventninger til årets familieforestilling.
Jeg var her selv tilbage i 2019, da teatret første gang opførte Pagten, men da var min søn bare tre år gammel. Jeg glædede mig derfor ekstra meget til at kunne dele og opleve forestillingen sammen med ham, nu hvor han nærmer sig otte år, og stykket bliver genopført i en endnu mere børnevenlig version.
Forestillingen bygger på DRs julekalender fra 2009, og hvis du ikke tidligere har set eller hørt om Pagten, så lad mig kort opridse handlingen for dig: 12-årige Malte går i skole i Grundtvigs fødeby Thyregod. Malte har en livlig fantasi, som han søger tilflugt i, når de andre elever i 6. klasse holder ham uden for fællesskabet. Men en dag opdager Malte, at han er udvalgt. Sammen med skovnisserne Lyda og Gibbus skal han besejre isheksen Iselin, som truer med at fryse alt og alle til is. For at redde både nisserne og menneskenes verden, må Malte gennemgå tre barske prøver for at finde pagten - for kun den pagt, som Grundtvig en gang skabte sammen med nissepigen Said, kan redde dem.

Med maverne fulde af sommerfugle og hænder fyldt med godter, satte vi os godt til rette i salens bløde, gule velourstole. Her åbnede teaterets loftnisse på fineste vis forestilling for os med stemningsfuld sang og dans, inden lyset for alvor blev dæmpet, og vi blev lukket ind i det egentlige handlingsunivers på Thyregod skole. Loftnissen introducerede også forestillingens storklædte ravne, der undervejs i forestillingen kom til syne blandt publikum på balkonen, når der var fare på færde - eller når stykkets drejescene ændrede scenografi mellem de seks forskellige kulisser, der indgår i stykket. Da ravnene kom til syne første gang rynkede min søn på brynene, men som de blev en større og mere naturlig del af forestillingen, kiggede han fascinerende op efter dem, som om han forsøgte at afkode deres kald. Selv kunne jeg heller ikke lade være at spejde efter ravnene på balkonen. At komme ud over scenekanten på den måde, gav virkelig en ekstra dimission til forestillingen, og det var et hit blandt både børn og voksne i salen.

Der gik ikke længe, før min søn og jeg begge sad helt opslugte i mørket - fortryllet af fortællingen, det betagende handlingsunivers og de dygtige skuespillere på scenen. En vigtig karakter i forestillingen er Grundtvig og hans salmer, og uden at afsløre for meget, kan jeg vist godt røbe, at der er lagt op til fællessang, så stemningsfuldt at det ville få selv isheksen Iselin til at blive varm og blød om hjertet.
Pagten er delt op i to dele. Første del varede omkring en times tid, og efter en kort pause var vi igen tilbage i de bløde stole, endnu en gang klar til at lade os tryllebinde. Hvor første del af stykket fungerede upåklageligt og i et behageligt tempo, virkede det til tider mere fragmenteret, og som om der var skruet op for tempoet i Pagtens anden del. Her samles en masse vigtige tråde, samtidig med at flere af prøvelserne skulle klares. Holder man det op imod, at tv-julekalenderen tager omkring tolv timer, kan jeg sagtens forestille mig, at man har måtte kappe en tå hist og her for at nå i mål på lidt over to timer på scenen, men det virker nu desværre en smule for forhastet for mig at se. Det var dog ikke noget min søn bemærkede, da vi talte om det efterfølgende. Han var derimod optaget af brugen af teaterrøg, de fabelagtige rekvisitter og det ikke helt stuerene sprogbrug.

Forestillingen er for seks-årige og opefter, og som med DRs version er der også lettere uhyggelige og skræmmende scener med, men slet ikke i samme grad, som da jeg så forestillingen i 2019. Derudover forekommer der mobning, stødende sprogbrug og en del tumult på scenen, men ikke mere end det gav anledning til en god snak i pausen om mod, venskab og næstekærlighed i bedste Grundtvig stil. Og som med alle gode fortællinger ender det hele med orden til sidst, takket være kærligheden.
Jeg synes endnu en gang, at det er lykkedes Aarhus Teater at opføre en rørende og hjertevarm forestilling for hele familien, hvor selv de yngste teatergængere nu kan være med. Dette skyldes tildels teaterets loftnisse, der binder forestillingen sammen fra start til slut, samt de dygtige skuespillere, der leverer kvalitets skuespil i en sådan grad, at man bliver suget ind i universet. Og så skyldes det ikke mindst de stemningsfulde melodier, hvor både ‘Dejlig er den himmelblå’ og kendingsmelodien fra julekalenderen Pagten er med.
Vi forlod salen lidt over kl. 18 lørdag aften, hvor vi nynnede “da-di-dum, da-di-da” med smil mindst lige så store, som da vi ankom, teatersne i håret og en smule våde øjenkroge. En magisk og uforglemmelig aften!


