De bedste kælkebakker i Aarhus

Tag børn og kælk under armen og kast jer ud i sneen. Børn i byen guider dig her til de bedste kælkebakker i Aarhus.

Foto: Camilla Lind
15. december 2022
Af Julie Hedelund

1. Mindeparken

Tag familien og kælken med i Marselisborg Mindepark hvor I kan finde nogle rigtig gode og lange kælkebakker. Der er også masser af plads til at bygge en snemand og boltre sig i den skønne natur.

2. Botanisk Have

Når Botanisk Have er dækket er sne bliver den forvandlet til et sandt vinterlandskab. Kælkebakkerne er gode og populære blandt århusianerne, og hvis I trænger til at få varmen, kan i gå en tur i Vækshusene gratis.

Foto: Roar Lava Paaske

3. Universitetsparken

Universitetsparken er også et besøg værd, hvis der ligger sne. Der er rig mulighed for at kælke i den flotte park – pas dog på at I ikke ender i søen!

4. Moesgaard Museum

Moesgaards bygning kan bruges til meget andet end at rumme historiske genstande og spændende udstillinger! Taget er nemlig designet, så den forvandler sig til en fantastisk kælkebakke når det har sneet! Hvis børnene ikke er kælket helt trætte, kan I også besøge museet og få varmen.

Foto: Julie Hedelund

5. Bakken ved Bindebølls Byens i Risskov

Parken ved Bindebølls Byen i Risskov huser en af Aarhus' bedste og mest besøgte kælkebakker - og det er bestemt ikke uden grund. Her er masser af plads og bakker i forskellige længder og stigninger, så både store og små kan være med. Der er desuden indhegning og halmballer ved foden af bakken, så ungerne lander sikkert og blødt som snefnug uanset hastigheden.

6. Djævlebakken i Risskov

Hvis I tør kan I besøge Djævlebakken, der ligger på Dronnings Margrethes vej i Risskov. Det er ikke for sjov at den kaldes djævlebakken, for her kommer der fart på kælken!

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben