1. Om påsken

Påsken er den største jødiske -, og den vigtigste og ældste kristne højtid. I den kristne påske mindes vi Jesus korsfæstelse, død, begravelse og genopstandelse. Genopstandelsen skete midt i den jødiske påskefest i Jerusalem. Man er ikke helt sikker på, hvornår man begyndte at fejre den, men allerede omkring år 325 havde man en påskestrid, hvor parterne til sidst blev enige om, at Jesus døde fredag i påsken og genopstod søndag. Her blev tidspunktet for påsken også fastlagt. Ved fejringen af genopstandelsen er det livets sejr over døden, der fejres.

2. Om påskelammet

Påskefrokosten er efterhånden en af de mest almindelige påsketraditioner i de danske hjem. Her serveres bl.a. sild, æg og snaps, men traditionen siger, at man også skal have påskelam. Påsken falder dog så tidligt, at lammene ikke er store nok til at blive slagtet, og det er derfor ikke så ofte, man ser lam på påskebordet. Påskelammet er i gammel kristen tro, et symbol for det offer, Jesus gjorde, da han lod sit liv for vores synder, selvom han var uskyldig. Jøderne har dog også brugt lammet, som symbol for dengang israelitterne var slaver i Egypten. Som I eller ungerne måske har set i tegnefilmen ”Prinsen af Egypten”, blev Moses sendt af Gud for at befri folket. Gud sendte desuden 10 plager, hvoraf den sidste var døden. Hvis ikke man slagtede et lam og smurte dets blod på dørstolperne i huset, ville ens førstefødte blive slået ihjel. Man spiste også i denne forbindelse lammet, man slagtede.

3. Om påskeharen

Påskeharen er forholdsvis ny i påsken, men ikke desto mindre ligeså populær som påskelammet. Påskeharen stammer fra Tyskland og kom til Danmark omkring 1900-tallet. Påskeharen skal ses på linje med nisser, der lægger slik i julesokken – påskeharen lægger påskeæg. Især i Jylland, som jo ligger tæt på Tyskland, er der tradition for, at børnene påskemorgen leder efter de påskeæg, som påskeharen har lagt i haven om natten. De ældste belæg om påskeharen stammer fra Heidelberg i 1682, men helt præcis hvorfor traditionen opstår, vides ikke med sikkerhed, men måske den ligesom lammet og vores næste punkt: påskekyllinger, er symbol på forår.

4. Om påskekyllinger og påskeæg

I gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen. Æg er forårsmad, som siden den tidligste kristendom har symboliseret opstandelse. Af æg bryder nyt liv ud, ligesom Jesus brød ud af graven påskemorgen. Derfor pynter vi med æg og kyllinger til påske og giver påskeæg i gave. Påskekyllingerne er desuden gule og passer godt til påskens gule nuancer.

5. Om gækkebrevet

Påskeægget har forbindelse til gækkebrevet, og gækkebrevet går helt tilbage til 1600-tallet, hvor de såkaldte ”bindebreve” fandtes. Bindebreve var breve, ofte kunstfærdigt udklippet og dekoreret, som indeholdt en gåde skrevet på vers eller en knude af silketråd, som modtageren skulle løse. Ideen omkring gækkebrevet er meget lig bindebrevets. Som I nok ved, skal modtageren af et gækkebrev, hvis ikke afsenderen kan gættes, give en gave. Oprindeligt var gaven en fest eller et kys. Gækkebrevet blev kommercialiseret i 1870’erne, da man begyndte at udgive gækkebrevsvers hos boghandlere, og i den forbindelse kom påskeægget som gave på banen.

6. Om at trille æg

I gamle dage trillede man æg påskedag for at markere, at fasten var forbi. Det er nok de færreste, der stadig faster den dag i dag, men derfor kan legen stadig være en del af jeres påsketraditioner. Æggene skal koges i 20 minutter for at være så robuste som muligt - kog eventuelt i kaffegrums, med løgblade eller skarntyde, for at give æggene en flot farve. Efter kogning kan æggene også dekoreres med maling i flotte farver og mønstre. Hver deltager har et antal æg, der trilles ned ad en bakke - det æg, der kommer længst har vundet! I kan også bruge tillægsregler, der gør legen til jeres egen. I kan trille på egen hånd eller møde op til store æggetrilning i Køge eller på Samsø, hvor traditionen er særligt stor.