1650 m2 klatresjov: Danmarks næststørste klatrehal klar på Amager

Gode nyheder for byens små og store klatre-entusiaster: den 23. november skyder en stor klatrehal op på Amager.

Foto: Boulders
16. november 2023
Af Rikke Reffelt

Gør jer klar til at klatre løs, når klatrekæden Boulders den 23. november 2023 åbner Danmarks næststørste klatrehal, som kommer til at ligge i Flyverbyen på Amager.

Kæmpe klatrehal, øko-cafe og børneafdeling

Klatrehallen er netop igang med at blive bygget, og I kan glæde jer til et 1650 kvadratmeter klatrelokale, hvor der vil være flere klatre-fasciliteter, en lækker øko-cafe, styrketræningsområde og en børnevenlig afdeling. Klatrehallen får blandt andet et stort Kilter Board, som er en interaktiv klatrevæg,  der er styret gennem en app med et stort globalt klatrefællesskab.

Fællesskab på Amager

For en ø som Amager kan en klatrehal være et vigtigt bidrag til at tiltrække beboere. Det vurderer Egon Noe, der er professor i landdistriktsudvikling ved Syddansk Universitet og forsker i faktorer, der tiltrækker beboere til kommuner.
– Gode rammer for ungdomslivet er et vigtigt tiltag for både at fastholde og tiltrække unge og børnefamilier til et byområde. En klatrehal skaber mulighed for fællesskab og fritidsaktivitet, som mange efterspørger i dag, siger han.

Foto: Boulders
Boulders Klatrehal på Amager
  • Hvor? Amager Landevej 233, 2770 Kastrup
  • Hvornår? Åbner 23. november 2023
  • Læs mere her
  • Boulders er en landsdækkende klatrekæde med afdelinger i Aarhus, København og Odense, som har eksisteret siden 2009.
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben