Kulturhus Risbjerggård

Foto: Lars Johnsen

I september 2022 slog Kulturhus Risbjerggaard dørene op i Hvidovre. Kulturhus Risbjerggaard er et kreativt kulturhus, hvor lokale og alle andre kan mødes og være sammen om kultur, teater, mad og nye fællesskaber. Her kan du møde din nabo til fællesspisning, feste med dine venner og tage dine bedsteforældre med kreative workshops og andre spændende arrangementer.

Kulturhus Risbjerggaard er et 3000 m2 stort hus, som inviterer til store såvel som nære kulturelle oplevelser, hvad enten det er prisvindende teaterforestillinger, foreningsarrangementer, kunstværker, en god middag i spisestedet, eller en kulturfestival, der undersøger nye kulturelle formater.

Kulturhus Risbjerggaard understøtter Hvidovres kulturliv og giver kulturaktører, såvel som helt almindelige borgere mulighed for at deltage i at sætte deres præg på kulturen i huset og igennem det Hvidovre.

Kulturhus Risbjerggaard er byens kulturelle fyrtårn – på Vestegnen, såvel som i Hovedstadsområdet og er et udstillingsvindue for Hvidovres mangfoldige kulturliv.

Kulturhus Risbjerggaard er støttet af Realdania og Statens Kunstfond og udsmykket af kunstnerne FOS og Anders Bonnesen

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben