Inde i Kongens Have ligger en småbørnslegeplads, hvor børnene kan tage plads på ryggen af en drage og lade sig føre ind i en lille eventyrverden af guldæg og udskårne træfigurer.
Legepladsen er formet som en eventyrlig blomst med fire blade, og et ’guldæg’ i midten som blomstens øje. Der er både gangbroer, ildspyende drager, dybe sandgrave – hvis altså man har fantasien i orden.
Så en eventyrleg om prinser og prinsesser er oplagt – oven i købet med kig til et rigtigt slot med Rosenborg lige i nærheden.