Gammelgaardsskolen

  • 5 - 16 år

Gammelgaardsskolen er en folkeskole, og folkeskole betyder fællesskab og forskellighed.

I lov om folkeskolen kapitel 1 – §1 står der, at det er vores opgave i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Lovens kapitel 1 slutter med sætningen: Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Vi har sammen en stor opgave, men håber og tror på, at vi i fællesskab kan give vore elever en spændende og udviklende skolegang her på ”Gården”.

Vi ønsker fra skolens side et gensidigt samarbejde – et samarbejde, der bygger på ansvar, dialog og information. Hvis vi i fællesskab er i stand til at formidle et bredt samarbejde, vil det have stor betydning for de børn, vi sammen har ansvaret for.

Folkeskole betyder forskellighed. Det er vores opgave at tage udgangspunkt i den enkelte elev – at sætte mål for og evaluere det pædagogiske arbejde både af personlig, kulturel, social og ikke mindst faglig karakter.

Vi ønsker og arbejder for, at elever og forældre kan forvente følgende på Gammelgaardsskolen:

At samværet på Gammelgaardsskolen bygger på tillid.

At Gammelgaardsskolens personale møder børn og forældre med respekt.

At Gammelgaardsskolens personale vil arbejde for, at skolen er et trygt og omsorgsfuldt sted med høj faglighed og læring.

At børn og voksne sammen vil skabe et miljø, hvor der ikke drilles og mobbes, men hvor man tager hensyn til og drager omsorg for hinanden.

At vi bestræber os på, at Gammelgaardsskolen skal være et sted, hvor elever trives og bliver hørt.

At skolen skal være et godt lære- og værested, hvor de faglige, sociale, personlige og kulturelle kompetencer styrkes.

At vi har som mål at have et højt kommunikationsniveau og en konstruktiv dialog.

At vi bruger mange ressourcer på at holde vores skole og materialer i så god stand som muligt.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben

Mere i