Amagerbro privat pasningsordning

Mulighed for at blive skrevet på interesseliste til senere behovsdato

Se mere på: www.Amagerbroprivatpasningsordning.dk
Facebook: Amagerbro privat pasningsordning

Vi er to pædagoger med flere års erfaring fra både vuggestue, dagpleje, børnehave og specialområdet. Vi har en privat pasningsordning i Københavns kommune.

Vi tilbyder ikke blot pasning, men en hverdag med nærværende voksne, der er omsorgsfulde, tålmodige og stabile. Vi mener at vi kan, med vores faglighed, erfaring og personlighed, tilgodese dit barns behov i en del af et socialt fælleskab med jævnaldrende børn i et roligt, omsorgsfuldt, udviklende og hjemligt miljø.

I Amagerbro privat pasningsordning har vi fokus på de nære relationer. Her er tid, ro og nærvær til leg og fordybelse. Vigtigst for os er at børnene er trygge og trives da det er en betingelse for at de kan udvikle sig. Vi tror på at omsorg, forudsigelighed og genkendelighed er vejen til trygge og glade børn der kan lære og udvikle sig. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, og mener at vores væsentligste opgave er at hvert barn har en oplevelse af at føle sig set, hørt og forstået som dem de er.

Vi hedder Ea og Louise. Vi er gift og har sammen Vigga fra 2011 som går i skole. Vi bor i en stor og dejlig lejlighed med bl.a. dagplejeværelse, rummelig køkkenalrum, altan og elevator. Her er en lukket grøn gård med legeplads.

Vores fokuspunkt er at vi skal have en hyggelig og sjov hverdag sammen i vores lille fælleskab. Vi skal have nogle gode og positive oplevelser, vi kan lære og drage erfaringer af.

Hver dag synger vi sammen, laver rytmik, hopper, danser, klapper, kravler, løber, krammer, putter, griner, sanser og opdager verden. Jeg vægter højt at vi kommer ud hver dag, og oplever vejret og naturen.

Daglige aktiviteter:

- Vi leger i vores egen gård, hvor der er legeplads og sandkasse. Vi har forskellige køretøjer, sandting, kridt og sæbebobler.
- Vi tager på legeplads fx Bredegrund, Lergravsparken og Voldens legeplads. Her mødes vi med andre børn og voksne.
- Vi tager på tur ud i naturen, til stranden, fælled, Vestamager og på bondegården mm.
- Offentlige og private legestuer, på bibliotek og kulturelle aktiviteter i byen.

Vi laver indendørsaktiviteter såsom rytmik, tumleri, pulsespil, læser bøger, tegner, maler og andre kreative aktiviteter. Endvidere er her en masse legetøj såsom Lego, bObles, legekøkken med legemad, dyr, klæd-ud-tøj, instrumenter, biler, babylegetøj, dukker med tilbehør, bamser, tog mm.

Vi spiser 99 % økologisk og vi har en stor glæde i at lave og spise mad. Vores måltider er et vigtigt fælleskab, hvor vi skal have god mad, som giver os energi til dagens strabadser. Børnene bliver tilbudt varieret hjemmebagt brød, frugt, grønt, forskelligt pålæg, grød, vand, mælk og varm mad.

Vi prioriterer børns naturlige søvnbehov højt. Dette indebærer at vi synes, at børn skal sove når de er trætte og at vi ikke synes det er hensigtsmæssigt at vække børn.

Vi vægter forældresamarbejdet højt. I skal have lyst til at indgå i et fælles samarbejde med os omkring jeres barns trivsel og udvikling. Vores samarbejde skal være præget af gensidig tillid og her er tid til at snakke om både stort og småt.

Vi betragter os selv som et positivt, pædagogisk alternativ til de kommunale dagtilbud. Vi ønsker derfor ikke at vores ordning bliver brugt som “stoppested” før barnet får tilbudt en plads et andet sted. De mange skift vil skabe utryghed og uro i vores børnegruppe og dette ønsker vi ikke. Er i interesseret i en plads i Amagerbro privat pasningsordning skal i derfor være indforstået med, at barnet bliver i ordningen til det skal starte i børnehave.

Børnene bliver hver især tilknyttet én af os, som vil have det fulde ansvar for jeres barn. Alle børn vil dog indgå i børnegruppen på lige fod.

Amagerbro dagpleje har åbent: Mandag-torsdag: 8.30-15.30 og fredag: 8.30-15

Vi glæder os til at hører fra jer, i er velkommen til at ringe eller skrive med spørgsmål.

Vi håber at vi kan få lov at være med til at gives jeres barn et godt børneliv.

Kærlig Hilsen Ea og Louise

Amagerbro privat pasningsordning
Holmbladsgade 26, 1. dør 6. 2300 København S.

Louise Tlf.: 50551870
Ea Tlf: 26718587

Email:
Amagerbroprivatpasningsordning@gmail.com

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben

Mere i private børnepassere