Legepladsen i Utterslev Mose - ved Pilesvinget 5

Foto: Google

Naturlegeplads i den sydlige del af Utterslev Mose. Den ligger på en lille eng ved den cykel- og gangsti, der løber langs mosen.

Legepladsen er formet som scenen fra en sørøverfilm og har:
- piratskib med styrmandsrat
- bomme og stubbe som bringer dig helskindet over det farefulde vand
- grønne øer med udkigsposter i træ

Bag legepladsen kan børnene begive sig på en farefuld færd ind i den grønne jungle, hvor de skal finde vej på en forhindringsbane langs stier, hængebro og væltede træstammer.

I engens modsatte hjørne ligger en af byens fitness-pavilloner i det fri. Her kan børn og voksne styrketræne med slalom-øvelser, mavebøjninger og andre krævende muskelmaskiner.

Legepladsen er fra 2010.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben