20. NOV 2025

Riddersalen og Børn i byen inviterer medlemmer gratis til repremiere af teaterforestillingen Rejsekammeraten torsdag d. 20. november 2025 kl. 17:00.
Rejsekammeraten er et eventyr om tro, håb og tillid, hvor historien bogstaveligt talt folder sig op af scenen, som i en pop-up bog.
Da den unge Johannes mister sin far, begiver han sig ud på en rejse i den store verden, for han har en ukuelig tro på, at gode ting venter ham. Undervejs får han selskab af en trofast rejsekammerat, og sammen møder de både trolde, forheksede prinsesser og utallige prøvelser. De skal meget igennem, men mon ikke Johannes vinder både prinsessen og kongeriget?
Glæd jer til en visuel og musikalsk forestilling fyldt med humor, dukker og spilleglæde.
Tidspunkt
Torsdag den 20. november 2025 kl. 17:00 (husk at komme i god tid)
Adresse
Riddersalen
Allégade 7-9
2000 Frederiksberg
Info
Forestillingen anbefales til børn fra 6 år
NB: Der er et begrænset antal billetter. Det er muligt at booke max 2 billetter pr. medlemskab. Eventet er for Børn i byen medlemmer, og kræver tilmelding.



