30. JAN 2026

Live musik for forældre på barsel i rammer som rummer de små
Den sidste fredag i hver måned inviterer Kunst på Barsel til formiddagskoncerter på byens spillesteder – skræddersyet til barslende forældre med baby på armen. Lydniveau, tid og rammer som rummer de små. Glæd dig til en intim, nærværende musikoplevelse – midt i barselsboblen.
Rezwan Taha
Rezwan Taha er en mor, producer og sangerinde, hvis stemme besidder et sjældent nærvær og en inderlighed, der sammen med hendes personlige og poetiske tekstunivers, tryllebinder lytteren. En kraftfuld stemme og lyrik sammensmelter længsel, kærlighed og håb og efterlader et rørt publikum med en følelse af at være omfavnet. Musikalsk blander hun den nordiske melankoli og singer songwriter tradition med hendes kurdiske varme og sjælesang. Til årets første Kunst på Barsel koncert får Rezwan Taha selskab på scenen af trompetist Ruhi Erdogan.
Kunst på Barsel arbejder aktivt for ligestilling, bæredygtighed og inklusion i kulturlivet ved at give plads til kunstneriske stemmer, som ofte bliver tavse i overgangen til forældreskab. Projektet viser, at forældreskab ikke står i modsætning til kunstnerisk praksis, men kan tilføre kunsten ny dybde, værdi og perspektiv – både som udøver og som publikum.
Alle koncerterne afsluttes med en samtale med artisten, hvor vi sætter fokus på disse problematikker og åbner for nye perspektiver i kunst- og kulturlivet.
OBS: Kun adgang hvis du har en baby med
Koncerten skabes i samarbejde med URBAN 13 med støtte fra Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund






