16. NOV 2025

Der er noget helt særligt ved duften af kagemand, lyden af børnelatter og følelsen af fællesskab, når man fejrer fødselsdag sammen.
Derfor inviterer jeg til Københavns største børnefødselsdag, en dag fyldt med leg, hygge og masser af smil! Vi mødes i Grøndals Legeland, hvor der vil være plads til at lege, få ansigtsmaling og selvfølgelig spise kagemand.
Men dagen handler også om noget vigtigt. For alt for mange børn vokser op i familier, hvor der ikke altid er råd til de helt almindelige, dejlige ting som en børnefødselsdag. Det vil vi gerne gøre noget ved sammen.
Alle er hjerteligt velkomne, og det er helt gratis at deltage! Arrangementet er for børn op til og med 10 år og deres familier.
Du behøver ikke at være medlem af partiet for at være med, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig i formularen til venstre.
Jeg glæder mig til at fejre dagen med jer og til at give børnene en oplevelse fyldt med glæde, leg og fællesskab.
Mange kærlige hilsner
Sisse Marie Welling





