10. MAR 2026 - 24. MAR 2026

Stem til Børnevalget 2026 på Dokk1

Grafik: Børnevalget 2026

Folketingsvalget nærmer sig, og det er noget voksne snakker om… men hvad med børnene? Dem vil biblioteket gerne invitere til Børnevalget.

Fra d. 10. til 24. marts er der åbent for børnestemmeboksen på Dokk1. Her man kan stemme på Børste, Nomerne, Sallys far og mange flere kendte figurer fra børnelitteraturen. De lover hver især ”Ja til gode venner”, ”Ja til at passe på hinanden”, ”Ja til bandeord” og meget mere.

Alle børn er velkomne til at kigge forbi og afgive deres stemme i den periode.
Resultaterne indgår i et samlet valgresultat fra de tilmeldte kommuner i Danmark og offentliggøres 25. marts.

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet. Mens de voksne stemmer til folketingsvalget, kan børn i alderen 4-12 år vælge deres yndlingsfigurer fra kendte og elskede børnebøger.

Børnevalget foregår på flere biblioteker rundt omkring i landet. Tjek dit lokale bibliotek for yderligere informationer.

Tidspunkter

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben