Stor gratis legepark: Mooncars, dyr + kæmpe legeplads

Lav noget andet end I plejer i weekenden - tag afsted til Madsby Legepark i Fredericia. Her venter et legeparadis, som ungerne ikke vil hjem fra.

Madsbyparken
26. januar 2026

Tag en tur ud af byen til Madsby Legepark, der er et kæmpe udendørs legeland, hvor I meget hurtigt kan få en hel dag til at gå. Det er gratis at besøge parken, se dyrene og lege på legepladserne.

Foto: Madsbyparken
Foto: Madsbyparken

Minitog, mooncars og minigolf

Har I lyst, kan I snuppe en tur i det fine minitog (kræver betaling) eller gratis køre løs i de sjove mooncars på mooncar-banen, som ungerne hurtigt bliver grebet af. I kan også dyste i minigolf eller prøve en tur i parkens både. Har I brug for snacks? Så kan I forsyne jer i Madsbykiosken, hvor I kan købe is, mad, slik og drikkevarer.

Foto: Madsby Legepark
Foto: Madsby Legepark

Flere legepladser og dyr

Leg løs på de store legepladser - hvor I kan rutsje, klatre og bruge alle deres motoriske sanser. Prøv den nye Klodshans-legeplads inspireret af H.C. Andersens eventyr for de allermindste eller tjek Tarzanbanen , hvor I kan bestige klatrevæggen, udfordre balanceevnen og meget mere.  Husk også at besøge den store dyreafdeling med bl.a. fugle, geder, får, minigrise, kaniner og høns.

Foto: Madsby Legepark
Foto: Madsby Legepark
Madsby Legepark
  • Hvor? Lumbyesvej 45 7000 Fredericia
  • Pris? Der er gratisk adgang til Madsby Legepark hele året rundt. Minitog, minigolf og bådture kræver betaling og er kun åbent i sommermånederne. Sæsonen åbner igen i påsken. Det er dog altid muligt at besøge parken, se dyrene og benytte de mange legepladser.

Læs mere om Madsby Legepark

0 bidrag fra Børn i byens brugere

Rikke Reffelt
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Bliv medlem eller log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben