Nyhed! Prøv interaktive legeinstallationer på ARoS med farvelegeplads og spejlhule

Tag børnene med til en fantasifuld kunstoplevelse på ARoS. Kunstnergruppen En hemmelig klub er flyttet ind på museet og inviterer byens børn til en stor sanseoplevelse.

Udforsk En hemmelig klubs vilde installationer. Foto: Mads Smidstrup
Sidst opdateret 19. juni 2026 Kl. 22:37

Det er værd at besøge ARoS med børnene netop nu, da kunstnergruppen En hemmelig klub har indtaget niveau 1 på museet. Her mødes børnene af store, orange fuglefodspor, der fører dem ind i en overraskende og farvestrålende legeinstallation.

Legende værker, der fremmer fantasien 

Legeinstallationerne er skabt med en vigtig tanke om, at kunsten først bliver et værk, når publikum møder den og bliver til deltagere. Og det er præcis, hvad der sker på farvelegepladsen, hvor børnene kan lege med farverne ved at flette dem, puste til dem, flytte dem, spejle dem og stable dem. I møder også et kæmpestort væsen med lysende gule øjne, der gemmer på en kaleidoskopisk spejlhule. På spejlene finder børnene hundredevis af klistermærker, der alle kan flyttes rundt og blive til tusindvis af geometriske farvemønstre. Børnene kan også få lange, gennemsigtige stofbannere til at danse i vinden. En hemmelig klub og ARoS har arbejdet sammen om projektet, der kan opleves samtidig med åbningen af James Turrells "Skydome". 

Udforsk En hemmelig klubs vilde installationer. Foto: Mads Smidstrup  
Udforsk En hemmelig klubs vilde installationer. Foto: Mads Smidstrup  
Nye legeinstallationer på ARoS
  • Adresse: Aros Allé 2, 8000 Aarhus
  • Dato: Udstillingen kan åbnes 20. juni - 9. august 2026
  • Installationerne er skabt af kunstnergruppen En hemmelig klub. Læs mere her
Rikke Reffelt
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Der er ingen kommentarer, skriv den første nu!
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben