Perfekt getaway for familien: Besøg Funnys Äventyr og overnat på Malmø Arena Hotel

Book Funnys Äventyr Familiepakke og få en eventyrlig miniferie til Malmø.

Foto: Caroline Hemmingsen
19. november 2025

Artiklen er bragt i samarbejde med Funnys Äventyr og Malmø Arena Hotel

Foto: Indgangen til Funnys Äventyr
Foto: Indgangen til Funnys Äventyr

Børn i byen har testet Funnys Äventyr Familiepakke - her fik vi adgang til det eventyrlige Funnys Äventyr og overnattede i et familieværelse på Malmø Arena Hotel. Læs om vores tur til Malmø herunder.

Om Familiepakken
  • Pakken indeholder en overnatning på Malmø Arena Hotel i et komfortabelt familieværelse for op til 4 personer (2 voksne + 2 børn, op til 12 år), stor morgenbuffet, legerum på hotellet, gratis parkering og adgangsbillet til Funnys Äventyr
  • Familiepakken koster fra 1840 SEK
  • Book den her

1. Stop: Funnys Äventyr

Gensynsglæde hos store og små

Funnys Äventyr ligger i kvarteret Dalaplan i Malmø - kun 40 minutter i bil fra Rådhuspladsen i København. Med andre ord, er det nemt og hurtigt at komme til fra Danmark - og endnu smartere er det, at det Funnys Äventyr ligger lige ved siden af shoppingcenteret Mobilia, hvor man kan sætte bilen gratis i centerets parkeringskælder i fem timer.

Vi ankommer til Funnys Äventyr ved ellevetiden om formiddagen og er fulde af forventninger. Vi har besøgt kulturhuset én gang før for et år siden, da vores datter var tre år - og det var en KÆMPE succes. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi gerne ville besøge stedet igen, da de inviterede os. Og gensynsglæden rammer os allerede ved ankomsten til den fine, farvestrålende butik, der bugner af Mumi-merch og tager imod gæsterne med en kæmpe Alfons Åberg-figur, som alle børn naturligvis drages af. Vi får hurtigt vores billetter i skranken og bevæger os ovenpå, hvor eventyret for alvor kan begynde.

Foto: Alfons Åberg figur i Funnys Äventyrs butik
Foto: Alfons Åberg figur i Funnys Äventyrs butik

Eventyrlig børnebogs-escape

Funnys Äventyr består af universer fra den nordiske børnelitteratur, som både børn og voksne kan udforske og lege i. Man kan besøge Mumidalen, Alfons Åberg, Peddersen og Findus eller det mindre kendte univers (i hvert fald i Danmark) med Halvdan og Meia. Derudover har stedets egen figur, Funny, et lille univers, og så er der en verden, som skiftes cirka en gang om året. Pt. består dette område af "Kattespionerne på Rosengård", som heller ikke er så kendt i Danmark - ikke desto mindre elsker vores datter at lege her! Her er, ligesom i mange af de andre universer, rutsjebane, små sjove smutveje, interaktive legestationer m.m. Alt er virkelig gennemført, i børnehøjde og føles lidt som en virkelighedsflugt ind i eventyrernes verden.

Foto: Peddersen og Findus' område
Foto: Peddersen og Findus' område
Foto: Funnys område
Foto: Funnys område
Foto: Teaterstykket "Findus flytter hjemmefra" i Teaterladen
Foto: Teaterstykket "Findus flytter hjemmefra" i Teaterladen

Teater og eventyrkarrusel

Udover eventyrverdenerne kan man også besøge Teaterladen, hvor der spiller små teaterstykker på ca. femten minutter flere gange om dagen. Vi ser stykket "Findus flytter hjemmefra", og selvom det opføres på svensk, sidder vores datter helt stille og følger med, mens vi engang imellem hvisker til hende, hvad de siger. Efter stykket får hun også en highfive af Findus, som i øvrigt gør det helt fænomenalt som kat på scenen. Vi prøver også en tur i Eventyrkarrusellen, hvor vi med høretelefoner på, tages igennem tre eventyrverdener. Verdenerne er egentlig ret old school, men ved hjælp lys og lyd levendegøres de på fineste vis - og vores datter sidder igen helt opslugt på hele turen.

Foto: På vej ind i Eventyrkarrusellen
Foto: På vej ind i Eventyrkarrusellen
Foto: Cafeen i Funnys Äventyr
Foto: Cafeen i Funnys Äventyr

Café, krea og læsehjørne

Under vores besøg spiser vi både frokost og får kaffe og "fika" i stedets hyggelige café. Her er et fint lille udvalg af både frokostretter til børn og voksne. Vi snupper en hummusbowl, et surdejsfladbrød med svensk kyllingefilet og kyllingefrikadeller med macaroni. Maden er velsmagende og mættende, og også kagen til dessert går rent ind!

Vi bruger over tre timer i Funnys Äventyr, men vi kunne sagtens have brugt fire eller måske endda fem timer. Vi når nemlig hverken at besøge krea-værkstedet eller læsehulen, og vores datter kunne snildt have leget videre, hvis ikke vi havde andre planer. Vi har dog en reservation på Malmø Arena Hotel, hvor vi skal tjekke ind og spise aftensmad.

2. Stop: Malmø Arena Hotel

Foto: På vej til Malmø Arena Hotel
Foto: På vej til Malmø Arena Hotel
Foto: Skybar på Malmø Arena Hotel
Foto: Skybar på Malmø Arena Hotel
Foto: Lobbyområde på  Malmø Arena Hotel
Foto: Lobbyområde på Malmø Arena Hotel

Børnevenligt hotel med Malmøs største skybar

Malmø Arena Hotel ligger, som navnet antyder, i forlængelse af Malmø Arena og lige ved siden af det store shoppingcenter Emporia. Det tager kun syv minutter i bil fra Funnys Äventyr, og her skal vi overnatte i et af hotellets familieværelser, der både har dobbeltseng, køjeseng og en ganske imponerende udsigt. Intet slår dog udsigten fra Skybaren på toppen af hotellet, der langer pizzaer og drinks over disken. Skybaren ligger på 16. etage, har 360 graders udsigt og er endda Malmøs største af slagsen! Selvom det hele både ser og lyder meget fint, er stedet virkelig afslappet og børnevenligt. Her er masser af børnefamilier, og endda en børnepizza på menukortet. Vores datter spiser med velbehag, hvad hun får serveret, og det samme gør vi voksne. Personalet er søde, og pizzaerne kan nemt tilpasses allergier og diæter - f.eks. får jeg tilbudt vegansk ost på min pizza, hvilket er super dejligt! Restauranten har desuden højstole til de små, hvis der er behov for det.

Foto: Familieværelse på Malmø Arena Hotel
Foto: Familieværelse på Malmø Arena Hotel
Foto: Legerum på Malmø Arena Hotel
Foto: Legerum på Malmø Arena Hotel

Stor morgenmadsbuffet, legerum og legeplads

Hotellet rummer også et sejt lille legerum til børn og en ganske stor morgenmadsbuffet, som indtages med kig til selve arenaen dagen efter. Hotellets placering er helt genial til børnefamilier - det ligger kun 12 minutter fra Malmø Centrum, og ikke langt derfra ligger også en super fed legeplads. Legepladsen "den hemmelige by i Hyllievångsparken" kan nås til fods, og  er udformet som en labyrint med forskellige bykulisser. Her kan ungerne løbe rundt, gemme sig, kravle gennem små huller m.m. Der er også et højt tårn med rutsjebane på toppen af en bakke - perfekt til at brænde det sidste krudt af, inden vi vender snuden hjemad til Danmark.

Foto: Den hemmelige by i Hyllievångsparken / Magnus Ahlcrona
Foto: Den hemmelige by i Hyllievångsparken / Magnus Ahlcrona
Om Familiepakken
  • Pakken indeholder en overnatning i et komfortabelt familieværelse for op til 4 personer (2 voksne + 2 børn, op til 12 år), stor morgenbuffet, legerum på hotellet, gratis parkering og adgangsbillet til Funnys Äventyr
  • Familiepakken koster fra 1840 SEK
  • Book den her
  • Malmø Arena Hotel ligger ca. 35 minutters kørsel fra København
Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben