Pak børnene og rul ud i solen - vi guider til 3 x kioskcafeer i Aarhus, der lokker med udsigt, natur og dejlig is og snacks.



Tag turen til den charmerende Kaj Kiosk på Marselisborg lystbådhavn, hvor den særlige Kaj Kiosk venter. I kan både bestille softice, hjemmelavet bær-slush ice, kaffe og toast kombineret med fantastisk stemning og vandudsigt. Lad børnene kigge på både og se, om de kan spotte fisk i vandet, imens I tager et hvil på de udendørs siddepladser. Efterfølgende kan I besøge den lille legeplads med sandkasse, der ligge lige om hjørnet. Et genialt weekend-spot!
Hvor? Marselisborg Havnevej 16, 8000 Aarhus C

Tag turen til den hyggelige cafe Æblehaven. Her kan I nyde naturen og komme helt ned i gear med børnene. Æblehavens cafe byder på is, kolde og varme drikke og snacks til at mætte maverne - stedet egner sig eminent til byens børnefamilier. De små kan besøge de søde geder, lege rundt ved æbletæerne og nyde udsigten til den fine sø. Tæt ved ligger også et udkigstårn, som ungerne vil elske at kravle op i. Her foregår tit hyggelige events som yoga under åben himmel, fortællinger for børn og meget mere.
Hvor? Sylbækvej 32, 8230 Åbyhøj

Kør mod Marselisborg skoven syd for Aarhus og end på det hyggelige Køst Ørnereden. Her langer de sprøde fish'n'chips og kvali-is fra Kastberg over disken fra det røde hus, der ligger med udsigt over havet. I kan nyde de skønne sager ved bord og bænke, og efterfølgende kan I gå en tur i skoven, nyde udsigten over vandet ved stranden eller besøge den lille legeplads, der ligger tæt ved.
Hvor? Ørneredevej 55, 8270 Højbjerg


