Her er vinderne af Børn i byen Prisen 2016

41.278 stemmer er talt op og NU er spændingen udløst. Søndag den 13. november blev vinderne i de i alt 13 kategorier afsløret ved en fantastisk prisoverrækkelsesfest i Rundetaarn med store klapsalver hos masser af glade børn og voksne.

15. december 2022
Af Katrine Hemmingsen

Se billederne fra festen her

Årets frivillige ildsjæl: Anja Lovén fra Din Nødhjælp

Anja Lovén er en ildsjæl bag projektet Din Nødhjælp, der bekæmper fattigdom og sult i Afrika. Anjas hjerte ligger hos de afrikanske børn og særligt heksebørnene.

Bedste blog: Mig og min Tinder baby

Alexandra Staffensen er kvinden bag Mig og min Tinderbaby. Her blogger hun hudløst ærligt om sit liv, der på godt et år gik fra at være fyldt med Tinderdates, hjernedød druk og one night stands, til at være fyldt med mælkepatter, lortebleer og familieliv. Hun skriver råt for usødet og uden filter.

Bedste forlystelse: ZOO

Zoologisk Have er en af Danmarks mest populære attraktioner med ca. 1,2 millioner besøgende om året. Her er fokus på gæsten og der er altid garanti for en succesfuld oplevelse for store og små. Zoo har åbent hver dag hele året.

Bedste børnekulturpersonlighed: Hr. Skæg fra DR Ramasjang

Bag Hr. Skæg gemmer sig Mikkel Lomborg. Han har siden 2007 underholdt børn i alle aldre og lært dem tal, bogstaver og senest ord. Hr. Skæg brænder igennem både på skærmen og ved liveoptrædener rundt omkring i landet.

Bedste børneapp: Reshopper

Reshopper er en bæredygtig smartphone-app til børnefamilier, der vil købe og sælge brugte børneting lokalt. App'en gør det nemt for familier at handle med en bæredygtig tilgang.

Bedste forretning: SUPERHELTEN

Superhelten er en klassisk legetøjsbutik, som den gang “far var dreng”. Butikken har et stort udvalg af alt det gode gamle legetøj, men også et udvalg af merchandise fra film og tv serier. Hos Superhelten kan du finde alt med superhelte, samt en venlig personlig betjening.

Bedste børneevent: Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er en fortryllende cirkusforestilling med skønne figurer fra DR Ramasjang arrangeret af Muskelsvindfonden. I Cirkus Summarum er alting som i et rigtigt cirkus - bare helt anderledes!

Bedste børnevenlige spisested: Jensens Bøfhus

Hos Jensens Bøfhus er familien i fokus! Og særligt børnene har en stor plads i Jensens hjerter! Ud af de 5 mio., der hvert år besøger kæden, er 500.000 nemlig børn – og til dem har de skabt et unikt univers fyldt med sjov.

Bedste børneteater: Eventyrteatret

Eventyr, drama, gys og humor. Væsner, alfer, guder, guld og glimmer. Musik og kostumer så man mister pusten. På scenen står scenevante talenter fra 7 og 19 år, der er blevet kaldt ”Eliten af dansk teaters fremtid”. Eventyrteatret er livsbekræftende familie underholdning.

Bedste museum: Den Blå Planet

Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium med 20.000 dyr og syv mio. liter vand. Akvariet tilbyder et unikt oplevelsesprodukt, hvor underholdning, fascination og viden kombineres i spektakulære rammer.

Bedste brand: Tøj/sko: molo

molo er skævt og farvestrålende tøj til børn i alderen 0-12 år. Tøjet taler til barnets fantasi, da molo er iøjnefaldende med stærke farver, sjove prints og spændende former.

Bedste brand: Interiør/babyudstyr: Done by Deer

Done by Deer har alt, hvad hjertet begærer af legetøj og tilbehør. De er kendte for deres skandinaviske design, som de kombinerer på sjove og anderledes måder, så det tiltaler både børn og voksne.

Bedste bæredygtige initiativ: Reshopper

Reshopper er en bæredygtig smartphone-app til børnefamilier, der vil købe og sælge brugte børneting lokalt. App'en gør det nemt for familier at handle med en bæredygtig tilgang.

STORT tillykke til alle vinderne!

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben