Jubiii! Sommeren er over os, og nu hvor de fleste børn skal holde sommerferie hjemme i Danmark, er det heldigt, at det bugner med sjove tilbud til både store og små i København og omegn. 

SHOW OG TEATER


Tivoli-Garden og H. C. Andersen
Hvornår: Den 8.-9. august kl. 13:00 og kl. 16:00
Den helt nye forestilling "Tivoli-Garden og H. C. Andersen" har premiere i Tivolis Koncertsal lørdag den 8. august kl. 13:00. Det er en fin fortælling om H. C. Andersens liv og hans eventyr, fortolket og fremvist af de dygtige børn og unge i Tivoli-Garden. Det er nødvendigt at bestille plads på forhånd. 


Pantomimeteatret i Tivoli
Hvornår: Alle dage
Hver dag giver Pjerrot, Harlekin og Colombine den gas på de skrå brædder på Tivolis klassiske Pantomimescene, der gemmer sig bag den ikoniske påfugl. Foran scenen er der god mulighed for at slå sig ned på græsset, mens I nyder de små forestillinger, der varer en halv times tid - perfekt som et lille hvil i løbet af dagen!


Rasmus Klump forestillinger i Tivoli
Hvornår: Hver dag tom. den 4. oktober
Ved Rasmus Klumps Hus i Tivoli er der hver dag hyggelige shows for de små med både Rasmus Klump og hans venner. Tag med på rumrejse, leg titte bøh og en masse andet sjov. I weekenderne i august går de også parade gennem haven. 


Riddersalens fortællerute
Hvornår: Inden for åbningstiderne tom. den 9. august 
Skal I på tur på Frederiksberg, bør I starte med et smut forbi haven foran Riddersalen, hvor I ved kiosken kan få udleveret et kort over Fortælleruten. På den måde kan I få en masse små fortællinger om de steder, I besøger på jeres tur. Kortet kan også downloades eller bestilles online. 

UD AF BYEN


Sommer i parken på Louisiana
Hvornår: Hver tirsdag-lørdag kl. 11:00-23:00 og hver søndag kl. 11:00-18:00
Blandt sommerens mange arrangementer på museet, er flere børnevenlige af slagsen. Blandt andet kommer Silja Okking og Cirkus Panik på besøg, mens Louisiana Børnehus som altid har en masse familiesjov på programmet - prøv for eksempel en familieomvisning, malerværkstedet eller lav skulpturelle snobrød!


★ Familierundvisning på Vikingeskibsmuseet
Hvornår: Fra den 27. juni til den 31. juli kl. 12:30-13:00
Tag familien med til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor I kan lære en masse om vikingetiden. I anledning af skolernes sommerferie, vil der dagligt være rundvisning på museet særligt for børnefamilier. 


Knuthenborg Safaripark
Hvornår: Alle dage kl. 10:00-17:00
Tag turen til Lolland, og besøg Knuthenborg Safaripark, der byder på et rigt dyreliv fra den afrikanske savanne, meget livagtige dinosaurer, overvældende seje legepladser og lækker mad til hele familien. Det er i den grad hele køreturen værd, og hele sommeren sparer du over 45% på entréen!


Camp Adventure
Hvornår: Hver dag kl. 10:00-18:00
Om I er til en stille og rolig familievandring op i det høje og ikoniske skovtårn, hvorfra I kan nyde synet ud over de mange trætoppe, eller om der skal mere action på programmet, er Camp Adventure en oplagt sommerferie-destination. I kan nemlig også prøve kræfter med stedets seje klatrepark!

Tip! Med Børn i byen får du 15%


Kanokajakcenter
Hvornår: Hver mandag-fredag kl. 10:00-18:00 og hver lørdag-søndag kl. 09:30-18:00
Sejl en tur med familien i kano, kajak, robåd eller jolle. Mulighederne er mange, og oplevelsen er noget helt særligt for både store og små. Mens I er aktive sammen, kan I nemlig nyde det smukke sceneri, I sejler forbi i Lyngby og omegn. Det er også oplagt at medbringe en picnickurv, som I kan nyde på et pitstop undervejs på ruten. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%


Sommerland Sjælland
Hvornår: Se åbningstiderne dag for dag her
Sommerland Sjælland på det vestlige Sjælland byder på lidt af hvert. Der er vandland til de pjaskesyge, forlystelser, der kilder i maven, fede aktiviteter i naturskønne områder og en masse andet sjov så langt øjet rækker. Er der så meget sjov, at I har brug for flere dage, er der mulighed for at booke overnatning.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% på entréen


★ Pluk frugter og bær tæt på byen
Hvornår: Inden for de forskellige gårdes åbningstider
Gå en tur i marken med familien, og pluk jeres egne jordbær, hindbær, ærter, kirsebær eller ribs. Det er en hyggelig og idyllisk aktivitet, og så er gevinsten, I får med jer hjem, noget af det bedste ved den danske sommer - mums!


PASSAGE Festival 2020
Hvornår: Den 27. juli til den 1. august
Danske og internationale kunstnere indtager byrummet i Helsingør og omegn, når PASSAGE Festival 2020 markerer 10-året for byens kultursatsning. Der vil dukke færdige og igangværende værker op på stranden, markerne, i skoven, parcenlhuskvartererne og ved plejehjemmene.


Sommer i Esrum
Hvornår: 30. juni - 9. august
Sæt en dag af til at opleve "Sommer i Esrum" - her kan I prøve kræfter med at helbrede familien i et middelalder-felthospital, besøge autentiske middelalderlejre, opleve den nye VR-udstilling og meget meget andet


★ Bonbon-Land
Hvornår: Se åbningstider dag for dag her
Det er skide skægt i BonBon-Land! Så hvorfor ikke bruge en hyggelig sommerferiedag i den sjove forlystelsespark? Det vil med garanti være et hit hos ungerne med et besøg hos Hundeprutten, Svend Svingarm, Vildsvinet, Vandrotten og alle de andre skøre forlystelser. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 25%


Frøsnapperdage på Frilandsmuseet
Hvornår: Fra den 19. juli til den 2. august
Bliv ført tilbage til 1970'erne, når Frilandsmuseets Ole Lund Kirkegaard-festival løber af stablen. Der vil være gadeteater, banko og kartoffeltryk på programmet, og så skal der selvfølgelig skrives frække ord på plankeværket og dykkes ned i Ole Lund Kirkegaards legende bogunivers. 


Bonderøvsfestival på Frilandsmuseet
Hvornår: Fra den 4.-9. august
Med fokus på håndværk, landbrug og dyr, byder Frilandsmuseet indenfor til en række sjove familieaktiviteter. Find ud af, hvad bondemændene gjorde, før mejetærskeren blev opfundet, og hvordan smørret smagte, når man kværnede det selv.


Kulturium i Ishøj
Hvornår: Juli og august måned
Tag et smut forbi Ishøj, hvor Kulturium inviterer til et hav af sjove arrangementer for børnefamilier hele sommerferien. Kom til kulturtirsdag eller tag med på torsdagspicnic i Ishøj Byhave. Der er desuden film, workshops og en masse andet sjovt på programmet. 


Sommeraktiviteter på Frederiksborg Slot
Hvornår: Hele sommerferien
Tag et smut til Hillerød, og besøg Frederiksborg Slot, der har fyret godt op under årets sommerferieprogram. Hver dag er der guidet rundvisning kl. 11:00, og derudover er der både sporlege og en skriftlig guide, der skal gøre det sjovt for børn og deres voksne at færdes på slottet på egen hånd. 

UD OG BADE


Havnebadet Islands Brygge
Hvornår: Livreddere alle dage kl. 10:00-18:00
Det populære havnebad på Islands Brygge er et oplagt sted at køle ned, når sommerarmen driver jer til en tur i bølgen blå. Der er forskellige bassiner med forskellig dybde, så der er noget for hele familien. Og så kan de modige jo prøve kræfter med det ikoniske udspringstårn!


Strandvigen Islands Brygge
Hvornår: Alle dage kl. 10:00-22:00
For enden af Islands Brygge ligger en sandstrand. Med vaskeægte sand. Og vand, selvfølgelig! Find håndklæder, badetøj, solcreme og parasol frem, og tag familien med på stranden midt i byen. Hvis ikke I har fået pakket madpakkerne hjemmefra, kan I nyde et dejligt måltid på den hyggelige Café Nöa'h, der ligger lige ud til stranden. 


Sandkaj Havnebad
Hvornår: Alle dage
I den helt nyopførte bydel, Nordhavn, har de nu også fået deres helt eget havnebad! Her kan man hoppe en tur i havnen eller slikke sol på kajen. Selvfølgelig med den smukkeste udsigt over Øresund og med kig til vores svenske naboer. Husk også at lade ungerne lege lidt på Konditaget Lüders, når I alligevel er i nærheden. 

LÆS OGSÅ: De 3 hemmelige strande * De 5 strande, der er køreturen værd  * Byens bedste badesteder 

FERIESJOV


Byens nye kæmper
Hvornår: Hver dag, døgnet rundt
Byen har fået to nye beboere - Kaptajn Nalle og Bjarke Cirkelsten. De bor i Nordhavn og i Kongelunden på Amager, og I kan nemt få en sommerferiedag til at gå med at lede efter de to flotte basser. 


JÖRD pop up-havre
Hvornår: Hver dag, døgnet rundt
I forbindelse med lanceringen af den nye havremælk, JÖRD, er der blevet sat havremarker op forskellige steder i byen. Gå en tur, og se, om I kan spotte den 6 meter lange havremark, der med sine spejlsider synes uendelig, eller den lille bil eller ladcykel, hvorfra der vokser en lille havremark. 


GoBoat
Hvornår: Alle dage kl. 09:30-21:00
Nyd byen fra vandsiden i en af de smarte både fra GoBoat. Det er en hyggelig måde for hele familien at lege turister i egen by på, mens I nyder lidt forfriskninger ombord. De Københavnske kanaler er bare noget ganske særligt!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10%


Zoologisk Have
Hvornår: Se åbningstider her
Det er altid skønt at komme en tur ind og hilse på alle dyrevennerne. Også i sommerferien, hvor isbjørnen og pingvinerne måske nok har det lidt varmt, men hvor løver og giraffer stortrives som på savannen. Få styr på de varme unger med en lækker is og måske en frokost i skyggen, og nyd så ellers bare en dag under åben himmel. 


Dinosauernes Konge på Naturhistorisk Museum
Hvornår: Åbent hver dag
Har du dino-glade børn? Så må I forbi Naturhistorisk Museum og sige hej til det 66 millioner år gamle og 12 meter lange Tyrannosaurus rex-skelet i udstillingen "Dinosauernes konge".  


Byens bemandede legepladser
Hvornår: Hele sommerferien
Københavns Kommunes bemandede legepladser har fået 1,5 mio kr, der skal gøre sommeren ekstra sjov for alle byens børn. Der vil være massevis af sjove arrangementer, som I ikke vil gå glip af. 


Turen går til Kronen Vanløse
Hvornår: Hele sommerferien
Med Kronens feriepas, får ungerne adgang til både prutteland, smaskeland og bobleland - og en masse andet sommersjov! Der er 9 forskellige lande i alt, og hvert sted får I en sjov lille souvinir med hjem - alt lige fra tatoveringer til is. 

KREA I FERIEN


Børnenes Værksted i en pose

Hvornår: Hver tirsdag-søndag kl. 10:00-18:00 og hver onsdag kl. 10:00-20:00
Tag familien med på SMK, hvor der er 50% på entréen hele sommeren, samt omvisninger, koncerter og meget mere. Børnenes Værksted holder lukket, men I kan stadig udforske kreativiteten ved at snuppe en to-go mulepose med hjem med gode kreasager fra værkstedet. 


Sommerferiecamps og workshops på Børnemuseet
Hvornår: Fra den 26. juni til den 9. august
Børnemuseet har stribevis af sjove workshops linet up i sommerferien! Kom med til årets tegnecamp, graffiticamp og kreacamp. Eller deltag i Børnemuseets bagedyst for børn og en af de hyggelige madlavningsworkshops. Du kan også komme gå i Harry Potters fodspor, og blive elev på Hogwarts med uniform og magiske skolefag. 

LEG OG LÆR


Åbent hus hos Naturcenter Amager Strand
Hvornår: Hver dag hele sommerferien (tom. den 9. august) kl. 10:00-17:00
Kom helt tæt på havets mange dyr, når der skal bygges krabbefangere og lokkes dyr i sænkenettene til åbent hus hos Naturcenter Amager Strand. Der er også baljer med vand og søde dyr på land, som er klar til at blive undersøgt. Og så kan I komme på waderstur hver dag kl. 12:30-14:00 for bare 25 kr. pr. person - sejt!


Kids' City på Dansk Arkitektur Center
Hvornår: Hver fredag-onsdag kl. 10:00-18:00 og hver torsdag kl. 10:00-21:00
På DAC kan I opleve den fine udstilling Kids' City, som er interessant for både børn og voksne. Der er miniature-udgaver af mange af byens kendetegn, samt en vigtig grøn vinkel på livet i byen. Prøv også Carsten Höllers nye, seje rutsjebane.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% i caféen


Experimentarium
Hvornår: Hver mandag-torsdag kl. 09:30-17:00 og hver fredag-søndag kl. 09:30-19:00
Der er masser af sjove sommerferieakiviteter på Experitarium! Plask jer igennem vandudstillingen Stranden, og leg med lyset i Labyrinten eller med sæbebobler i Bobleriet. Hold øje med Sverige gennem kikkerterne på Bølgetoppen, og nyd madpakken på den gyldne Himmeltrappe, mens I får styr på vejrsituationen i Skystolen

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% på entréen


Sommersjov på Cirkusmuseet
Hvornår: Kl. 10:00, 11:00 og 12:00 på alle åbningsdage i sommerferien
Bliv en ægte cirkusartist, når der er sommersjov på programmet på Cirkusmuseet flere gange dagligt. Det koster 10 kr. ud over entrébilletten, og varer ca. 30 minutter pr. hold. Et sikkert sommerhit for alle små cirkuselskere!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% på entréen


Ta' på sommercamp

Mange steder i byen afholdes der feriecamps, hvor ungerne kan komme og blive klogere på og fordybe sig i lige præcis det, de synes er skægt.

Tjek: 

Københavns Kommunes feriecamps Outdoor Sommercamp på Kongelunden Tennisskole for de 8-14-årige Yogaskole for børn Tegneskole med Kasper Købke Sommercamp på den Blå Planet Sommerbilledeskole - Poetisk Pause Børnemuseets feriecamp  Riddersalens Sommerskole

 

Holder I ferie i det jyske? Se her!
Sommerferieguide til Aarhus og omegn 2020

RIGTIG GOD SOMMERFERIE!

 

Fotos: 0) Tivoli 1) Anders Bøggild, Tivoli 2) Rasmus Klump, Tivoli 3) Mette Bystrup, Fortælleruten, Riddersalen 4) Yayoi Kusama "Narcissus Garden", Louisiana Museum of Modern Art, foto: Kim Hansen 5) Vikingeskibsmuseet 6) Caroline Gruth Hemmingsen 7) Camp Adventure 8) Kanokajakcenter 9) Sommerland Sjælland 10) Børn i byen 11) Cie 1Watt: Beau Travail, PASSAGE Festival 2020 12) Sommer i Esrum 13) BonBon-Land 14-15) Frilandsmuseet 16) Hip som Hap, Kulturium 17) Frederiksborg Slot 18) Astrid Maria Rasmussen, Copenhagen Media Center 19) Strandvigen, Islands Brygge 20) Büro Jantzen, Copenhagen Media Center 21) Anders Thingholm 22) JÖRD 23) GoBoat 24) Stephanie Lau 25) Naturhistorisk Museum 26) Børn i byen 27) Kronen Vanløse 28) Statens Museum for Kunst, Joakim Zuger 29) Børnemuseet 30) Naturcenter Amager Strand 31) Carsten Höllers DAC Slide, Dansk Arkitektur Center 32) David Trood, Experimentarium 33) Cirkusmuseet 34) Caroline Melgaard