20 børnevenlige restauranter i København

Det kan være svært at finde en restaurant, hvor der både er god mad og plads til børn. Vi har fundet frem til 20 spisesteder i Kbh, hvor børn er mere end velkomne!

Familie på Magnolia Café. Foto: Anders Hviid for Børn i byen

Tjek vores guide til Københavns bedste familierestauranter - vi guider både til frokosteder og restauranter med aftenåbent. 

De bedste frokoststeder

Magnolia på SMK. Foto: Caroline Hemmingsen
Magnolia på SMK. Foto: Caroline Hemmingsen

Magnolia

Magnolia er SMK’s café, som kan besøges uden at betale entré til museet. Her kan ungerne bygge deres egen hotdog med pølse af økogris, blød brioche, ketchup, ristede løg og friske grøntsager og æblemost for bare 90 kr. Efter café-besøget kan I gå en tur på legepladsen i Østre Anlæg eller en tur på Statens Museum for Kunst (kræver billet). 

Hvor? Sølvgade 48-50,  1350 København 

Bette Café. Fotograf: Bette Café
Bette Café. Fotograf: Bette Café

Bette Café

Bette Café i Carlsberg Byen har både tumlerum med madrasser og legetøj. Her er der plads til børn og babyer - også på menukortet, der blandt andet byder på børnetallerken og babymos. Og så er caféen bare rigtig hyggelig, og det perfekte pitstop med familien. Bette Café holder desuden ofte børne- eller babyevents.

Hvor? Carlsberg Byen

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 15% på Bette Café

Picnic på Glyptoteket. Fotograf: © Ny Carlsberg Glyptotek
Picnic på Glyptoteket. Fotograf: © Ny Carlsberg Glyptotek

Picnic 

Tag plads i den eventyrlige vinterhave på Glyptoteket, hvor Picnic holder til. Her kan børn få serveret kyllingekødboller, gnavegrønt, creme fraiche, sæsonens frugt og æblemost, mens I kigger på palmer, guldfisk og flotte statuer. De grønne og varme omgivelser vil give jer følelsen af udendørs servering - hele året rundt.

Hvor? Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V

Sweet Surrender. Fotograf: Ursula Bach
Sweet Surrender. Fotograf: Ursula Bach

Café Sweet Surrender

Atmosfæren på Café Sweet Surrender er meget afslappet, da der stort set kun kommer børnefamilier. Og på menuen er der selvfølgelig en masse at vælge i mellem til de små - for eksempel havregrød eller grøntsagsstænger med hjemmelavet hummus. Desuden er der både højstole, hyggehjørne og legetøj, samt pusleborde.

Hvor? Dybbølsgade 49, 1721 København V

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du en gratis kaffe eller te ved køb af en voksenbrunch

Bistro Ailu. Foto: Stephanie Mielnicki
Bistro Ailu. Foto: Stephanie Mielnicki

Bistro Ailu

Hos Bistro Ailu i ZOO kan I nyde lækre fransk-asiatiske specialiteter, mens I har kig lige ud til pandaerne - perfekt underholdning for både store og små. Børnene kan desuden vælge en sjov børnemenu bestående af en madkasse indeholdende kyllingespyd, dampede ris, grøntsager, rejechips, frugt og et lille stykke kage.

Hvor? Københavns ZOO, ved panda-anlægget

Kjærbøllings Hus. Fotograf: Kjærbøllings Hus
Kjærbøllings Hus. Fotograf: Kjærbøllings Hus

Kjærbøllings Hus

Hos spisestedet Kjærbøllings Hus i ZOO, er der tænkt over indretningen, så store og små føler sig velkomne. Her er både lille legehjørne, udendørsservering og plads til at parkere barnevognen. Maverne kan mættes med hjemmelavet smørrebrød af høj kvalitet og særlige, lækre børnemåltider. 

Hvor? Københavns ZOO - i den hvide, historiske bygning

Little House. Fotograf: Little House
Little House. Fotograf: Little House

Little House

Little House er et oplagt sted at besøge med små børn - også når I er sultne! Alle de 3 barselshuse har nemlig deres egen café, hvor I kan spise jer mætte i forskellige lækkerier. Børnene kan for eksempel få serveret en børnetallerken, børnebolle, babymos eller frugt og forskellige snacks, når de holder pause fra legen. 

Hvor? Østerbro, Valby, Frederiksberg og Amager

Café OHA. Foto: Café OHA
Café OHA. Foto: Café OHA

Café OHA

Café OHA er en vegansk-pescatarisk cafe, der serverer lækker grøn morgenmad, brunch og frokost. Cafeen har en hel særlig børnemenu, som bl.a. byder på avokado toast, luftige vafler, frugt bowls og meget andet. Der serveres endda også babyccino. I cafeens kælder er der indrettet et virkelig hyggeligt legeområde med lille tipitelt, blødt tæppe på gulvet og forskelligt legetøj. 

Hvor? Finsensvej 29, 2000 Frederiksberg

De bedste restauranter med aftenåbent

Café Sonja. Fotograf: Mette Lundberg
Café Sonja. Fotograf: Mette Lundberg

Café Sonja

Café Sonja er en hyggelig familiecafé med fokus på kvalitet, bæredygtighed og den gode stemning. Der er plads til leg og bevægelse i det særligt indrettede børnerum, og stedet har gode puslefaciliteter og godt udsyn til barnevogne. Maden er indbydende og uhøjtidelig, priserne rimelige og menuen børnevenlig.

Hvor? Saxogade 86-88, 1662 København V

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 10% rabat på hele købet

Pizza på Frankies på Frederiksberg. Fotograf: Stephanie Mielnicki
Pizza på Frankies på Frederiksberg. Fotograf: Stephanie Mielnicki

Frankies

Frankies på Frederiksberg langer ikke kun lækre pizzaer over disken. Her finder I også det sejeste lyserøde legerum med boldbassin, rutjsebane og diskokugle! Ungerne kan også tegne deres egne pizzaer på papir, og aflevere det som en bestilling til køkkenet. Her er masser af underholdning for de små, samt højstole, tegnesager og puslebord.

Hvor? Allegade 2, 2000 Frederiksberg

SPISE.STUEN i KU.BE. Fotograf: Alberte Cornelius
SPISE.STUEN i KU.BE. Fotograf: Alberte Cornelius

SPISE.STUEN i KU.BE

Besøg SPISE.STUEN i KU.BE, der serverer lækker mad og drikke for hele familien. Der er ikke en decideret børnemenu, men der findes både fiskefrikadeller, pølsehorn og gnavegrønt, samt mange andre børnevenlige valg på menuen. Desuden er der fællesspisning hver anden mandag, hvor I kan spise aftensmad med andre lokale børnefamilier og lege løs i det store kulturhus. 

Hvor? Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg

Capa. Foto: Molly Bierlich
Capa. Foto: Molly Bierlich

Capa

Med Casper Sobczyk i spidsen for restaurant Capa, er I garanteret en kulinarisk oplevelse udover det sædvanlige. Restauranten byder hele familien velkommen, og børnene har fået deres egen menu i særklasse, der er både sjov, spændende og velsmagende. 

Hvor? Rådhuspladsen 57, 1550 København K

✔︎ Som medlem af Børn i byen får børn gratis drikkevarer til frokost

Sporvejen. Fotograf: Nanna Enevoldsen
Sporvejen. Fotograf: Nanna Enevoldsen

Sporvejen

Sporvejen på Gråbrødretorv er ikke kun et spisested, det er en oplevelse. Med en hyggelig atmosfære, hurtig service og børnevenlige indslag som byg-selv-burgere og tegneaktiviteter for de mindste, er Sporvejen et perfekt valg for børnefamilier, der søger en anderledes restaurantoplevelse.

Hvor? Gråbrødretorv 17, 1154 København

Børnemenu fra Sticks'n'Sushi. Fotograf: Sticks'n'Sushi
Børnemenu fra Sticks'n'Sushi. Fotograf: Sticks'n'Sushi

Sticks'n'Sushi

Kan dit barn lide sushi, eller er det tid til at finde ud af det, så smut en tur på en af Sticks'n'Sushi's restauranter, og prøv en af deres mange børnemenuer. Maden bliver serveret i flotte kasser på børnevenlig facon, så det er nemt og overskueligt at gå til. Og så er der børnespisepinde, så selv de mindste kan spise på japansk manér. 

Hvor? København K, Vesterbro, Frederiksberg, Østerbro, Valby og Amager

Nyhavns Færgeekro. Fotograf: Nyhavns Færgekro, Tholstrups restauranter
Nyhavns Færgeekro. Fotograf: Nyhavns Færgekro, Tholstrups restauranter

Nyhavns Færgekro

Tag familien med på Nyhavns Færgekro, hvor ungerne kan gå på opdagelse på de to etager fyldt med historie, sjove genstande og udsigten over havnens både og farverige huse. Børnene får farveblyanter og et menukort med opgaver på, så ingen keder sig ved bordet, og alle får noget, de kan lide.

Hvor? Nyhavn 5, 1051 København K

The Laundromat Café. Fotograf: The Laundromat Café
The Laundromat Café. Fotograf: The Laundromat Café

The Laundromat Café

The Laundromat Café er et oplagt sted at spise - både med dine store børn og med din lille baby. Der er godt udsyn til barnevognen fra vinduet - og der findes en dør på siden af caféen, hvor du kan stikke hånden ud og give baby sutten. Menukortet byder på familievenlige herligheder, hvoraf mange findes i en børneversion, og så er der både spil og farveblyanter til fri afbenyttelse.

Hvor? Århusgade 38, 2100 København Ø

Kystens Perle. Fotograf: Jaspar Bang
Kystens Perle. Fotograf: Jaspar Bang

Kystens Perle

Kystens Perle holder til i en historisk gul bygning i Kastrup, der i 1700-tallet bl.a. var tilflugtssted for Struensee og prinsesse Caroline Mathilde! Fra restauranten er der udsigt til vandet og lystbådehavnen, og lige ved siden af ligger også et grønt område med træningsfaciliteter og en ikonisk blå Kastrup-bænk. Indenfor er der hyggelig atmosfære, højstole og puslebord. Der er også både børnebrunch og to børnefrokostretter på menukortet.

Hvor? Bryggergården 14, 2770 Kastrup

Scarpetta på Islands Brygge. Fotograf: Scarpetta, Cofoco
Scarpetta på Islands Brygge. Fotograf: Scarpetta, Cofoco

Scarpetta

Tag børnene med på italiensk restaurant, og nyd lækkerier fra Scarpettas børnemenukort. Her finder I både forskellige snacks, pastaretter, pizzaer og desserter, som vil falde i familiens mindstes smag. Og så er der tegnesager på bordet, så ingen mister tålmodigheden inden desserten.  

Hvor? Amager og Nørrebro

✔︎ Som medlem af Børn i byen får du 10% søndag-torsdag

Kulturhuset Islands Brygge. Fotograf: Caroline Meldgaard
Kulturhuset Islands Brygge. Fotograf: Caroline Meldgaard

Bryggens Spisehus

I caféen i Kulturhuset Islands Brygge er der masser af plads med frit udsyn gennem panoramavinduerne til både vandet og barnevognene. De har masser af højstole og puslerum, og menukortet består blandt andet af et par børnefavoritter - vælg mellem cheeseburger og sprød fisk med fritter til. 

Hvor? Islands Brygge 18, 2300 København S

Drinks med slik på Pincho Nation. Foto: Pinchoo Nation
Drinks med slik på Pincho Nation. Foto: Pinchoo Nation

Pincho Nation

Pincho Nations restauranter får I cirkus-stemning og ekstravagante omgivelser, som børn helt sikkert vil synes om. Menukortet byder bl.a. på cheeseburgere, crispy chicken og steaks, og alt sammen serveres i små tapasstørrelser, så I kan prøve det hele. I kan også få sjove, børnevenlige slik-drinks i forskellige farver.

Hvor? I København på Axeltorv og Fiolstræde, Hillerød, Lyngby mfl.

39 bidrag fra Børn i byens brugere

Caroline Gruth Hemmingsen
Journalist på Børn i byen
Har du tips og erfaringer, som andre familier kan få glæde af?
Log ind for at bidrage
Christina Stentoft

Mæxico Nørrebro
Mulighed for at sidde i afskærmet område, når der ikke er helt booket på restauranten. De serverer en børneret, der ikke fremgår af kortet, hvor de små kan få en tallerken med alverdens herligheder fra deres køkken delt op i små portioner anrettet ved siden af hinanden på en stor tallerken. Et hit for de mange børn, der elsker avocado, agurk, tomat, mango, osv. men hvor det bare ikke må være blandet sammen i en ret :o)

Celina Gullits

Vi elsker den autentiske italienske stemning, servicen og pizze hos Forno a Legna pizzaria på Falkoner Allé tæt på Frederiksberg Centret med Mumilegeplads.
Højstole til de små, sødeste betjening der forkæler børnene med lidt ekstra lækkerier, de bedste pizza til fin pris (under 100 kr) og med delikatese-forretning med mulighed for dagens ret mm. Hyggeligt og hurtigt. Et hit hos voksne samt den 2- og den 5-årige

Tobias Rose

Bette :-)
Kildepladsen 16

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben