Cykelmyggen Egons Cykellegeplads

Foto: Rudersdal Kommune
  • Alle aldre

Målet med legepladsen er at lære børn gode og sikre cykelvaner, samt at gøre dem til kompetente cyklister, mens alting er en leg.

Cykelmyggens ”far” Flemming Quist Møller har været med til at lave tegningerne, der er brugt til at skabe cykellegepladsens visuelle univers – alt imens fortællingen er kernen i de cykeltavler, der er sat op rundt omkring på pladsen. Tavlerne forklarer, hvilke udfordringer man møder, såsom den sovende mand, hvis næse børnene kan køre ind i, skarnbassen og dansemyggen Dagmar.

Alle inviterer til leg gennem elementer som bremse-, spurte- og balancebaner. Stolthed og glæde ved cykelsport gives på fineste vis videre til alle legepladsens små besøgende, der i trygge og kreative rammer kan øve sig i at blive dygtige cyklister.

Få 100-vis af rabatter i Børn i byen Klubben