I ”Et ægte juleeventyr" får I en oplevelseskasse – i form af en julevandring. Vi binder julens historier & traditioner sammen med finurlige gåder, og små magiske juleoverraskelser – til glæde for både store og små.
På vandringen får man bl.a. noget af vide om det store juletræ på Rådhuspladsen, bolsje-traditionerne på Sømod, lidt viden om dengang hvor julestegen blev stegt i bagerens ovn, julepostens vigtighed & det ”at bære julen ud” – og så er der også plads til sjove forviklinger inspireret af Halfdan Rasmussens juleunivers.
Tidsforbrug: 1½-2 timer
Distance: 1,9 km.
Hvor: Københavns middelalderby (start Rådhuspladsen)
Målgruppe: Børnefamilier i alderen 4-14 år. 2-6 personer pr. kasse.