Cirkus Jul er en magisk juleforestilling, der kombinerer cirkus, teater, sang og dans i et storladent show, som hele familien kan samles om i julen.
I Cirkus Jul møder I alle de elskede figurer, som vi i generationer har lært at kende gennem børnelitteraturen, film og TV: Den sjove og livsglade Cirkeline, bøllen Orla Frøsnapper, det pruttende næsehorn Otto, Vitello med den meget livlige fantasi og den rablende Mustafa fra Mustafas kiosk, som er så fuld af røverhistorier.
Glæd dig til en usædvanlig juleoplevelse spækket med fantasifuldt og musikalsk artisteri.