
Miljøpunkt er det nye navn for Københavns Agenda 21-centre. Centrene er blevet oprettet over hele verden for at hjælpe med at realisere den såkaldte Agenda 21, som i 1992 blev vedtaget af stats- og regeringschefer fra 181 lande på FN’s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro.
Agenda 21 er en plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Med bæredygtig udvikling menes en udvikling som også giver kommende generationer muligheder for at opfylde deres behov for ren luft, vand, jord, mv.
Miljøpunkt har masser af bæredygtige tiltag. Du kan bl.a. få en gavepose med miljøvenlige produkter til dig og din baby, høre foredrag om bæredygtighed, eller låne en ladcykel!