BLOX Legeplads
Beskrivelse
Legepladsen byder velkommen på en bakke med afsatser, rum, net og hoppefelter. Den er indrettet i et samarbejder med de lokale institutioner, som også bruger legepladsen i dagtimerne. Ved siden af er der et boldbur og et vertikalt klatrestativ.
Ud over fri leg og muligheden for mange forskellige aktiviteter, er oversiden af “bakken” også velegnet som publikumsområde. Det gør det muligt fx at holde koncert eller filmforevisning på Bryghuspladsen.
I det hele taget er BLOX’ udeområder indrettet, så børn, unge og ældre kan få glæde af dem - både om dagen og om aftenen.
Der er offentlig adgang til den udendørs legeplads, det vertikale klatrestativ og boldburet. På den overdækkede del af legepladsen har institutionerne fortrinsret; men med hensyntagen er der også offentlig adgang her i dagtimerne.