Zoologisk Museum
Beskrivelse
På Zoologisk Museum kommer I tæt på dyr fra hele verden. Her kan I udforske naturhistorien blandt mammutter, hvaler og forhistoriske kæmper.
Den 17 meter lange dinosaur, Misty, byder jer velkommen i udstillingen ’Det dyrebare’ med museets mest værdifulde skatte indsamlet på ekspeditioner til hele verden gennem mere end 400 år.
Gå i Charles Darwins fodspor i udstillingen om evolution og besøg Naturhistorisk Laboratorium med aktiviteter for hele familien. Her kan I hygge jer sammen ved tegnebordet, klappe udstoppede pelsdyr, studere eksotiske insekter under mikroskop og løse opgaver i kraniestudiet.
Museet har en fin frokoststue i forbindelse med udstillingerne, hvor I kan spise jeres medbragte mad, samt en biograf, som viser museets egne filmproduktioner. Kig også forbi museumsbutikken og suppler din egen samling af naturskatte.
Sidste chance 24. oktober 2022: Gå ikke glip af muligheden for at opleve det traditionsrige Zoologisk Museum, som efter 52 gode år lukker for besøgende den 24. oktober 2022. Dette sker som led i forberedelserne til åbningen af en nye stor museumsbygning, der fra 2024 samler hele Statens Naturhistoriske Museum i nye fantastiske rammer i Botanisk Have. Se mere på https://nyt.snm.ku.dk