BaNanna Park | Børn i byen - hvad skal vi lave?

BaNanna Park

Img 0768 normal620
BaNanna Park
Nannasgade
2200 København N
Se kort
Alle
Rediger

Beskrivelse Redigér

Skøn oase i Nannasgade er netop åbnet som er del af områdefornyelsen af Mimersgadekvarteret.

En stor græsplæne og en kæmpe gul banan bakke omkrandset af en form for opmålt løbebane (astfalt). En kæmpe klatre væg (bue), en enkelt basket kurv, bordtennis, lækkert boldbur, fælles grill, gynger og legeplads/stativ til ungerne.

Parkens struktur
Parken er overordnet struktureret via en opdeling i tre områder og et stiforløb, der både adskiller og forbinder parkens elementer. De tre områder kaldes Junglen, Plænen og Pladsen, og stiforløbet kaldes Loopet.

Junglen er grøn og frodig og henvende sig især til lidt mindre børn. Beplantningen består af eksisterende træer og buske, der er suppleret med ny beplantning og stier således, at der opstår nicher til leg og ophold.

Plænen er hovedsageligt til boldspil og andre pladskrævende aktiviteter. I nordsiden af Plænen er der etableret to store bananformede volde i ca. 1.5 meters højde, den ene er etableret i græs og den anden i gul gummibelægning. Disse kan bruges til leg og eventuelt tribune ved fodboldkampe mv.

Pladsen er et urbant rum, der markerer ankomsten til parken og forbinder BaNanna Park med Nannasgade. Pladsen er befæstet med asfalt, som er udsmykket med store lindeblade i thermoplast. Under de store eksisterende træer er der et felt med grus, der kan fungere som petanquebane og samtidig sikre træernes trivsel. På pladsen er der opsat siddemøbler samt et net til basketball og et bordtennisbord.

Loopet er en asfaltsti, der forbinder alle tre zoner i parken til et kontinuerligt forløb. Loopet kan bruges til lege og aktiviteter, der fordrer en hård og kontinuerlig overflade, f.eks. løbebane og cykel- eller rulleskøjteløb.

Beplantningen består af eksisterende træer som suppleres med kirsebærtræer, dels i Junglen og dels i kanten af Plænen. Disse vil med deres lyserøde blomster hvert forår skabe en spektakulær sammenhæng mellem pladsen, plænen og junglen. Derudover er der plantet grupper af bambus i Junglen og store flader med pilebuske omkring grillpladsen, siddenicherne og legeredskaberne.

Belysningen består af pullertlamper langs stien for at skabe tryghed rundt i parken. På Pladsen er der opsat en mast, der belyser indgangene til parken og samtidig skabe en varieret, kunstnerisk og oplevelsesrig belysning ved at udnytte farvefiltre. Derudover er der opsat en mast i Junglen, der på samme måde skal give en særlig eventyragtig belysning.

Klatreportalen
Den ene indgang ved Nannasgade dannes af en 14 m høj klatreportal, som byder på forskellige ruter med meget forskellige sværhedsgrader. Klatreportalen drives af Nørrebro Klatreklub, som også står for rutebygningen, og afholder forskellige arrangementer og konkurrencer.

Faciliteter Redigér

Kategorier Redigér

Kommende arrangementer

    Ingen arrangementer den kommende måned.
    Du kan oprette et arrangement hvis du ved noget, vi ikke gør.
  1. Tilføj nyt