Den bemandede Byggelegeplads i Remiseparken
Beskrivelse
Byggelegeplads er en bemandet legeplads med alternative legemuligheder.
Børn og voksne har været med til at bygge legepladsen, som har:
- stor borg
- hængebro
- svævebane
- labyrint
- broer
Inden for åbningstiderne kan man også selv få lov at bygge videre på et af de cirka 30 huse, der er til formålet.
Man kan spille diverse boldspil og udendørs spil, låne moon-harleyer og sæbekassebiler til at køre på og låne trægeværer og rollespilssværd at lege med.
Der er en boldbane med "lydløse" bander og en pavillon, hvor man kan hvile sig eller spise medbragte madpakker.
Legepladsen blev istandsat i 2009.
Kilde: Københavns Kommune