Legepladsen Børnenes Jord

B rnenes jord 7 ny normal620
Legepladsen Børnenes Jord
Thunøgade 2a
8000 Århus C
Se kort
Alle
Website Rediger

Beskrivelse Redigér

Der er ansat pædagoger på legepladsen, som er tilstede i åbningstiden.

Vi er et åbent og gratis fritidstilbud for alle børn og unge, der kræves ingen tilmelding.

Målgruppen er primært fra 5. klasse til 17 år. Men børn i alle aldre er velkommen.

Vi har et dyrehold som for tiden består af geder, kaniner samt høns og fugle. Vi forventer at børnene aktivt deltager i pasningen og plejen af disse.

Vi har gode udendørs arealer med varieret beplantning, der understøtter udeleg og fysisk udfoldelse.

Inde er der mulighed for forskellige aktiviteter, som blandt andet billard, bordtennis, bordfodbold og andre forskellige spil. Vi har et træværksted, samt et rum hvor der kan laves lektier eller forskellige kreative udfoldelser alt efter årstiden.

Det er børnenes fantasi, behov og interesser, der er udgangspunkt for hvad de vil lave.

Vi ønsker, at skabe et godt, rart og trygt fritidstilbud med et godt kammeratskab

Vores indsatsområde er rummelighed og ungeindragelse.

Med venlig hilsen og på gensyn,
Personalet på "Jorden"

OBS! Der kan forekomme enkelte lukkedage i forbindelse med kurser eller ferie. Lukkedagene vil blive varslet ved opslag i god tid forud.

Kilde: Legepladsen Børnenes Jord

Faciliteter Redigér

Kategorier Redigér