Fun City Copenhagen
Beskrivelse
I legelandet FUN CITY KIDS finder I 4 etager fyldt med spænding og tempo, og noget for en hver alder. Der er bl.a. et stort legeområde kaldet "Farmen" for de mindste (1 - 5 år). Her kan der tumles med mor og far uden at man bliver tromlet af de store børn. De store børn kan til gengæld gå på opdagelse i "Den Sorte Borg" - Danmarks vel nok højeste indendørs klatre stativ. Men de kan også prøve den helt mørkelagte "Dødsspiral" (hvis de tør), eller den 10 meter lange Lavastrøm, der flyder fra borgens indre.
De helt store børn, og voksne, kan boltre sig i "Sport og Spil"-hallen, hvor der bl.a. forefindes Wii-konsoller, bordtennisborde, airhockey, pool mm.
Er man som forælder mere til en afslappet atmosfære, findes der dog også en café med vådt og tørt.