Café 22
Beskrivelse
Cafeen hvor kaffedrikning, søudsigt og fuglefodring går op i en højere enhed til glæde for både store og små. Adressen er Frontpages helt store attraktion, og når vejret er til det, er der rift om de borde, der står lige foran skråningen ned mod Sortedamssøen. Er man heldig at få kapret et af slagsen, kan man frit lade de lidt større børn rende ned for at fodre ænder, svaner og duer ved søkanten, mens man holder øje med dem og nyder en kop veltillavet kaffe i ro og mag.