Post & Tele Museum

Postogtele normal620
Post & Tele Museum
Købmagergade 37
1150 København K
Se kort
Alle
50/50 kr.
Website E-mail Rediger

Beskrivelse Redigér

Post & Tele Museum viser i perioden 13/11 2015 - 30/12 2015 de to udstillinger 'Julekalenderens historie' og 'Julemærket'.

Udstillingen 'Julekalenderens historie' giver et nostalgisk tilbageblik til dengang forventningens glæde til juleaften sad i maven. Men fortællingen om julekalenderens udvikling er også en fortælling om et forskelligt syn på samfundet til forskellige tider. Julekalenderen er en institution i dansk TV som familien kan samles om, fordi den både skal indfange julens traditioner og forny sig for at virke appellerende. Den skal være spændingsopbyggende ligesom julen selv er det, og derfor kan man ikke bare downloade en hel sæson og se den når man vil. Udstillingen viser, hvordan konceptet for DR’s julekalendere har udviklet sig fra tv-julekalenderens spæde start i 1962 og frem til i dag:

I begyndelsen viste man en række kortfilm om børn i andre lande. Senere udviklede man forskellige dukkeuniverser, blandt andet med japanske bunraku-stil som vi kender det fra ’Vinterbyøster’ og ’Jullerup Færgeby’. I 1979 begynder en lang periode med forskellige familieserier. Selve julen begynder at komme i fare og skal reddes, ofte af nisser i samarbejde med børn. Den første var ’Jul i Gammelby’ i 1979. Fra 2006 bliver serierne mere dramatiske med blandt andet ’Absalons hemmelighed’ og ’Pagten’, der både låner fra Fanatasy-genren og bruger mere social-realistiske elementer. På udstillingen viser vi også samtlige udgaver af julekalenderens faste følgesvend siden begyndelsen i 1962: U-landskalenderen. Også U-landskalenderens tegninger gennem tiderne fortæller en illustreret Danmarks-jule-historie.
I tilknytning til udstillingen findes museets juleværksted, hvor børn i alle aldre kan designe og få trygt deres eget julemærke i et ark med 36 stk. (Pris kr. 25,-)

Udstillingen 'Julemærket' fortæller om julemærkets opfinder Postmester Einar Holbøll, og om hvordan hans idé om et velgørenhedsmærke på juleposten har spredt sig ud i verden. Samtlige danske julemærker siden det første i 1904 kan ses på udstillingen. Samtidig udstilles HM Dronningens forarbejder til årets julemærke.

Børnenes legeland 'Ind i frimærket' er også åbent i udstillingsperioden.

I hele udstillingsperioden sælger Café Hovedtelegrafen gløgg og æbleskiver og andre julelækkerier i stueetagen.

Entré:
Julekalenderens historie: kr. 50,-
Julemærket:gratis
'Ind i frimærket': gratis

Bemærk Pr. 30/12 2015 lukker Post & Tele Museum endegyldigt i Købmagergade. Museet flytter til Østerbro og genåbner foråret 2017 som Danmarks nye kommunikationsmuseum.

Museet er åbent alle ugens dage kl. 10-18, og der er gratis adgang. Dog er museet lukket 24., 25. og 31. december.

Faciliteter Redigér

Kategorier Redigér

Kommende arrangementer

    Ingen arrangementer den kommende måned.
    Du kan oprette et arrangement hvis du ved noget, vi ikke gør.
  1. Tilføj nyt

Skriv anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Mette

Endnu en god oplevelse på museet. Trods efterårsferie var der plads i legelandet :) I værkstedet fik vi kreeret fine halloween kort og halloween frimærker. Snyd ikke Jer selv for en tur i caféen øverst oppe med et kig ud over Københavns tage. Suppler evt turen med en tur i Rundetårn, som ligger lige ved siden af.

Ane

Det var super hyggeligt :) der vil vi helt klart tage ind igen en anden gang.

Noomi

Dejligt sted på en regnvejrsdag. Super legeplads, mine børn kan bruge lang tid der. Man kan have madpakke med eller spise i cafeen som ligger på toppen. Man kan også tegne/designe sit eget frimærke og få et helt ark med hjem ganske gratis.

Helen

Super legeplads

Mette

"Ind i frimærket" er super. Mine drenge boltrede sig i det lille gratis Legoland med rutchebaneture og de hyggede sig med at lege postbud. Det blev også til nogle rigtig flotte egen-designede frimærker.

Lone

Super fin legeplads. Og hele byen hvor ungerne kan lege postbud og omdele breve er intet mindre end genialt. Og så er den gratis.

Kristine

Ind i frimærket er en fin indendørs legeplads. Udover rutchebaner, boldland, skibe og klatretræer har børnene mulighed for at lege postbud. I den lille udgave af København kan børnene bl.a. dele post ud til Karen Bilxen og Poul Henningsen. Der kan dog hurtigt blive meget crowded, så kom enten tidligt eller om eftermiddagen.

Camilla

Jeg har været forbi Post og tele museumet - det var en super oplevelse :-)

Pia A.

Jeg var der i søndags med min 3 årige dreng, da vi havde fået anbefalet "Ind i frimærket" - og det var en succes. Vi var der i 2 timer, det er et rigtigt fint "legeland". Vi nåede slet ikke at se andet, men vi kommer helt sikkert snart igen! :) Og ja indgang er gratis - udstilligen ligeså!

Mette

Udstillingen "Ind i frimærket" er virkelig et besøg værd. Faktisk er det snarere et legeland, hvor ungerne kan krybe ind bag frimærkernes motiver, klatre i grene og boltre sig i vand af lyseblå plastikkugler. Det bedste er, at det hele er gratis!

Maria

Det er et hyggeligt sted og min søn var vild med det. især den store glasmontre med et tog, for der var en knap så man kunne sætte godstoget igang. Behøver jeg sige at vi brugte meget tid lige præcis der?

Sofie

Ders cafe er rigtig god, men man må ikke have barnvogn med op og der er ikke børn stole. Men børn er velkomme.

Det er en rigtig fin udsikt og man kan sedde ude om sommer.

Sandra

Det allerbedste ved Post og Tele Museumet er caféen, sjældent kan man finde så god en udsigt kombineret med god mad. Jeg tager altid udenlandske gæster ind på denne café til frokost.

Natascha

Helt klart et besøg værd - vi var der for et par år tilbage ifbm. Kulturnatten, men skal helt klart derind igen en dag ;-)