Vinterferie på Medicinsk Museion

Mm photoshoot 200116 peter stanners 2000px img 7027 normal620
Medicinsk Museion
Bredgade 62
1260 København K
Se kort
7-12 år
50/90 kr.
museion.ku.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

I uge 7 byder Medicinsk Museion inden for til et tætpakket program med aktiviteter for hele familien. Besøg konservatorens værksted og kom med på omvisninger for både store og små.

KONSERVATORENS VÆRKSTED
Træd ind i konservatorens værksted. Tag kittel og hvide handsker på. Så, nu er du klar til at prøve konservatorens håndværk.
Museets sarte genstande skal renses med teknikker, der kræver snilde og koncentration. Konservatoren skal registrere dem, så de kan findes frem og bruges i en udstilling om 100 år. Til sidst skal de pakkes forsigtigt, så de bliver bevaret for eftertiden. Konservatorens arbejde er alsdigt og udfordrende, og den gode konservator har både godt håndelag og kreative ideer.
I workshoppen Konservatorens værksted kan hele familien undersøge museets unikke genstande og prøve kræfter med konservatorens arbejde.

Konservatorens værksted egner sig til børn fra 7 år og deres voksne.

BØRNEOMVISNING
Kom med på en børneomvisning, der kigger nærmere på krop, knogler og kranier. Hvordan ser kroppen ud under huden, hvorfor har mennesket knogler og hvordan ser et sygt hjerte egentlig ud? Gå med i lægens fodspor og få svar på mange flere spørgsmål om den fascinerende menneskekrop. Sammen går vi på opdagelse i museet. Det kan være lidt uhyggelig, men dybest set handler det bare om dig og mig.
Under omvisningen indsamler børnene klistermærke-”kropsdele” til deres egen samling af mennesket.

Børneomvisningen egner sig bedst til børn 7-12 år og deres voksne.

Praktisk information
Museet er åbent tirsdag-fredag 10-16, lørdag og søndag 12-16.

Vinterferieprogram alle dage:
Kl. 12.15-13: Børneomvisning
Kl. 13-15: Konservatorens værksted

Alle aktiviteter er gratis, når entréen til museet er betalt.

Se mere på museion.ku.dk

Kategorier Tilføj ›

Museer/Udstillinger Trash
Kulturoplevelser Trash

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 16. februar 2020 kl. Uge 7: Tirsdag-søndag, mandag lukket. kl. 12.15-15.