Tegnefestival i Horsens 2019

Tegnefestival og dm i tegning 2019 pressefoto 2 normal620
Horsens Kunstmuseum
Carolinelundsvej 2
8700 Horsens
Se kort
Alle
Rediger

Beskrivelse Rediger ›

!!! Bemærk forskellige steder !!!

Den Tegnefestival-uge som afvikles d. 12.-17. marts i Horsens, er en markant platform for styrkelsen af kvalitet, anerkendelse og synlighed af det visuelt-kreative område ikke bare lokalt, men i hele landet.

Ugen er en stor tegne fest, men bag facaden må vi som arrangør til stadighed forholde os til den triste vedvarende problemstilling som er grunden til, at der stadig er brug for en landsdækkende Tegnefestival.

Vi forsømmer visuelt-kreative børn og unge

Selvom Tegnefestival-konceptet i sin natur er et festligt foretagende, så er drivkraften bag bestemt ikke alene positiv:

“Hvis vi antager, at bare 1-2 børn i en almindelig skoleklasse har det visuelle sprog som deres primære sprog - og det siger vores mangeårige erfaringer, så taler vi om 50-60.000 børn, der ikke får lov at udtrykke sig via det sprog, som er det mest naturlige for dem,” lyder det fra Tegnefestivals leder, Jannik Broz, der fortsætter: “Et skolesystem, hvor flere tusinder af børn ikke anerkendes i deres naturlige første sprog, hvilket er en forudsætning for deres læring, det er ikke et ret rummeligt skolesystem.”

Ikke alene er den manglende anerkendelse af det visuelle sprog en hindring i børnenes læring - også børnenes trivsel udfordres på linje med de udfordringer et to-sproget barn kan opleve i en læringssituation. “Når barnet hindres i at bruge sit naturlige sprog, bremses barnets læring, fordi sproget er udgangspunktet for at udveksle idéer og perspektiver. Det bliver simpelthen for svært,” siger Jannik Broz.

Og tendenserne i skolesystemet begrænser sig ikke til at have en effekt inden for skolernes mure. De spreder sig som ringe i vandet ud i det samfund, der behandler de visuelle børn nærmest som mindre begavede, hvis ikke deres boglige evner lever op til den vedtagne politiske standard. Det er en alment anerkendt problemstilling, at de boglig egenskaber uddannelsespolitisk vægtes højere end de ikke-boglige praktiske egenskaber.

Spørgsmålet er derfor om Tegnefestival har ret, når vi påstår, at 1-2 børn pr. dansk skoleklasse har det visuelle sprog som deres primærsprog. Og dernæst: Hvad er løsningen på den problemstilling? En permanent statslig lov for landets Billedskoler? En gentænkning af, hvordan vi sikrer de visuelle børns muligheder for at udtrykke sig, vil i alle tilfælde bidrage til at politikerne og skolerne er nødt til at forholde sig til det, Billedskolen Horsens og Tegnefestival betragter som fakta.

Tilbage til det positive og den kommende ugens tegnefest i Horsens

Tegnefestival afvikles i år for 12. gang fordi Billedskolen Horsens og Horsens Kommune sammen med sponsorerne brænder for at muliggøre de fællesskaber, hvor vi kan mødes om tegning og det kreative. Tegnefestival-konceptet forventes i 2019 i alt at nå ud til imponerende 3.500 børn og unge. Det sker gennem Tegnefestival-ugen i Horsens og med det turnerende tegneshow DM i Tegning On Tour, der i år har besøgt AROS, Copenhagen Comics, Svendborg Graphics og en hel række af skoler. Fremtiden tegner således for Tegnefestival-konceptet og skønnes med de rette økonomiske betingelser inden 2021 at nå ud til 10-12.000 aktive deltagere og små 30.000 besøgende på landsplan.

Tegnefestival-ugen byder på en bred vifte af workshops inden for tegning, papirklip, animation og arkitektur og afsluttes med et brag, når årets DM i Tegning for de 9-22 årige afvikles live på Horsens Kunstmuseum lørdag d. 16. marts kl. 11-18.

Kategorier Tilføj ›

Festivaler Trash
Museer/Udstillinger Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 17. marts 2019 kl. 09-18.