Efterårsferie for børn på Krigsmuseet: Bliv rekrut for en dag | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Efterårsferie for børn på Krigsmuseet: Bliv rekrut for en dag

Bang normal620
Krigsmuseet
Tøjhusgade 3
1220 København K
Se kort
5-9 år
60/80 kr.
Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Når efterårsferien rammer, bliver Krigsmuseet forvandlet til træningsbane for nye rekrutter – her er sjove aktiviteter for hele familien, der har lyst til en aktiv oplevelse.

Hvordan føles det egentlig at bære en 30 kilo tung rygsæk lige som de danske soldater i Afghanistan? Og hvor svært er det at følge et militærkort og finde de rigtige poster?

Det og meget mere kan børnefamilier prøve kræfter med på Krigsmuseet i efterårsferien.

Her er lagt op til en aktiv oplevelse, hvor børn og voksne blandt andet kan teste deres evner på skydebanen og skyde med NERF-guns.

Krigsmuseets dygtige omvisere fortæller om rigtige våben gennem tiden, som man også kan prøve at holde i hånden – de er selvfølgelig helt ufarlige og kan ikke skyde.

Som noget ganske særligt er det i efterårsferien muligt at komme helt op i toppen af Christian 4.’s tårn, som normalt er lukket for publikum. Her er det muligt at stå, hvor kongen stod i gamle dage og spejdede ud over sin enorme krigshavn, hvorfra krigsskibene sejlede ud for at drage i krig. I dag ligger Bibliotekshaven der, hvor krigshavnen lå.

I efterårsferien kan børnefamilierne også prøve uniformer fra forskellige tiders soldater – eller kaste med faldskærmssoldater og forsøge at ramme landingsbanen.

For de mere historietørstige er der hver dag en børnerundvisning, der dykker ned i, hvordan det har været at være soldat fra Krigen 1864 og frem til i dag.

På turen hører børene om, hvem de danske soldater har kæmpet imod igennem historien, om hvordan vi forsvarede os mod tyskerne under besættelsen og om, hvor meget moderne soldaterudstyr vejer.

Praktisk:

Hvornår: 18-22 oktober
Tid: Kl. 10.15-13.15 (Sidste start kl. 12.15) - Museet er dog åbent fra 10-17
Pris barn: 60 kr. (inkluderer Rekrutbog med opgaver). Børn under 3 år er gratis
Pris voksen: 80 kr.
Pris en voksen + et barn: 130 kr.

Billetten giver adgang til alle Krigsmuseets udstillinger

Arrangementet anbefales til familier med børn i alderen 5-9 år. Børn skal være i følgeskab med en voksen.

Se mere på natmus.dk

Kategorier Tilføj ›

Museer/Udstillinger
Top 5 København
Kulturoplevelser
Staycation
5-7 år
6-10 år
Indre by
Efterårsferie
Ferie

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt fredag d. 22. oktober 2021 kl. 10.15-13.15 - sidste indgang kl. 12.15.