Spilleaften på Garderhøjfortet

Billedet findes ikke
Garderhøjfortet
Garderhøjfort 4
2820 Gentofte
Se kort
12-18 år
0/0 kr.
E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Den 21. juni inviterer Garderhøjfortet til spilleaften. De gamle, historiske bygninger fra 1. Verdenskrig giver en perfekt atmosfære til en aften med strategispil. Udmanøvrer dine modstandere, planlæg strategier og udkæmp store slag i spil som Axis and Allies eller Risk, eller gå den mere historiske vej og prøv nogle af de spil, som soldaterne havde, dengang fortet var i brug.

Kl. 18 stiller Eventyrridderne op til 4 tabletop rollespil. De to Dungeon Masters (DM) inviterer 4 deltagere pr. spil på farlige, sjove og udfordrende eventyr. Eventyrridderne har mere en 20 års erfaring med rollespil og er altid en garanti for god underholdning.

Der spilles 2 af hvert eventyr på én gang. Spillene varer ca. 2.5 time, og kræver tilmelding via Billetto.
De 2 spil hedder Rotteræset og Thorvald Stauning Varulvejæger. Spillene starter kl. 18 og varer til ca. 20.30.

Læs mere om Rotteræset her: https://alexandria.dk/data?scenarie=5672
Læs mere om Thorvald Stauning Varulvejæger her: https://alexandria.dk/data?scenarie=3767

Det vil være muligt at afprøve fortets escape-room på forskellige tider i løbet af aftenen. Opgaverne er fordelt i 9 forskellige rum og det er muligt at prøve samtlige rum mellem 17.30 og 23.

Det vil være muligt at købe drikkevarer og snacks i informationen.

Begivenheden varer fra 17.30 – 23 og er en del af Kultur & Festdage i Gentofte Kommune. Mere information om programmet for festdagene kan findes her: http://kulturogfestdage.dk/program/

Begivenheden er støttet af Kulturpuljen i Gentofte Kommune.

Kategorier Tilføj ›

Museer/Udstillinger Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt fredag d. 21. juni 2019 kl. 17.30-23.