Science Camp på Amager Strand | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Science Camp på Amager Strand

Img 8155 normal620
Naturcenter Amager Strand
Øresundsstien 7a
2300 København S
Se kort
8-14 år
1100/0 kr.
naturcenteramagerstrand.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Kom med på Science Camp på Naturcenter Amager Strand i efterårsferien!
Er du helt vild med natur, eksperimenter og kreative løsninger? Så er Science Camp lige noget for dig!
Vi sørger for 5 dage fyldt med forsøg, idéudvikling, eksperimenter, sjov og fællesskab.
Denne gang kommer Science Camp til at handle om flydeevne og fremdrift, når vi skal bygge vores helt egne både.
Vi skal blandt andet lave flyde/synke-forsøg og stifte bekendtskab med forskellige måder man kan lave fremdrift. Vi arbejder ud fra ingeniørmetoden og afprøver løbende vores løsninger og ombygger dem, indtil vi er helt tilfredse med resultatet.
Vi skal altså både få idéer, lave arbejdstegninger og bygge prototyper, som vi justerer og forbedrer i takt med, at vi bliver klogere - ligesom ingeniører gør, når de arbejder.
Til allersidst afprøver vi alle vores færdige både til en afsluttende kapsejlads på stranden.
Science Camp er for alle børn i alderen 8-14. Det finder sted her på Naturcenter Amager Strand hver dag i uge 42 fra kl. 9-15, og det koster 1100 kr. at deltage. Man køber billet for hele ugen.
Book din billet via vores hjemmeside.
Science-camps på Amager Strand er støttet af Villumfonden.

Se mere på naturcenteramagerstrand.dk

Kategorier Tilføj ›

Kulturhuse
Amager
Efterårsferie

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt fredag d. 22. oktober 2021 kl. 9-15.