Science Camp i sommerferien (uge 26) | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Science Camp i sommerferien (uge 26)

Untitled design  5  normal620
Naturcenter Amager Strand
Øresundsstien 7a
2300 København S
Se kort
8-14 år
1100/0 kr.
naturcenteramagerstrand.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Til sommerferiens Science Camps hiver vi de helt store vandpumper frem!

Temaet for sommerens Science Camp bliver nemlig: Kontrollér vandmasserne!

Vi skal arbejde med vand i STOR skala, og vi sætter fuld kraft på pumperne, når vi skal undersøge, hvordan man fx sikrer mod stormflod, skybrud eller oversvømmelse. Vi skal prøve os frem med sandsække, diger, dæmninger, kanaler, og hvad vi ellers kan finde på, når vi er oppe imod voldsomme vandmasser.

Sammen skal vi finde ud af, hvor stærkt vand egentlig er, hvor meget og hvor store ting det kan ødelægge, og hvad der kan bremse det.

Vi arbejder som altid på vores Science Camps med Engineering som metode. Vi taler om og undres over en problematik, udarbejder skitser og lægger planer, bygger, eksperimenterer, undersøger, afprøver og forbedrer i en kontinuerlig proces. På den måde får vi syn for sagen og bliver klogere på det, vi undres over, ved at prøve det af i praksis.

Fra uge 26-31 afholder vi seks separate Science Camps af hver en uges varighed.

Det hele foregår på Naturcenter Amager Strand mandag til fredag fra 9-15.

Science Camp er for børn i alderen 8-14, der kan lide at være ude i den friske luft og bruge deres kreativitet og nysgerrighed til at lave sjove eksperimenter – i dette tilfælde med oceaner af vand.

Det koster 1100 kr. at deltage, og en billet gælder for en hel uge.

Du kan finde separate begivenheder for hver af de seks Science Camp-uger under vores begivenheder på Facebook.

Se mere på bit.ly

Kategorier Tilføj ›

Strande
Naturoplevelser
Top 5 København
Aktiv ferie
Ud-af-byen
9-13 år
Amager
Sommerferie
Ferie

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • mandag d. 28. juni 2021 kl. 09-15
    Science Camp i sommerferien (uge 26)