Rundvisning efter lukketid i særudstillingen Neandertaler | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Rundvisning efter lukketid i særudstillingen Neandertaler

Header foto brugbyen normal620
Statens Naturhistoriske Museum
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Se kort
8-18 år
120/150 kr.
snm.ku.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Lær dine forhistoriske slægtninge, neandertalerne, meget bedre at kende på en rundvisning i årets store særudstilling. På rundvisningen efter lukketid er der rum til at gå i dybden med de mange spændende genstande, som vidner om neandertalernes opfindsomhed og fortæller menneskets udviklingshistorie.

Museets rundviser tager jer med på opdagelse i udstillingen og fortæller alle de gode historier om neandertalernes fascinerende liv på Jorden. Find bl.a. ud af, hvor gode neandertalerne var til at kaste, og hvad knoglefund fortæller os om deres liv.

Undervejs kommer vi forbi et sjældent 120.000 år gammelt jagtspyd, skelettet af den "klimavenlige" hulebjørn samt flere af de fortidsdyr, der levede side om side med neandertalerne under den seneste istid i Europa. Vi hilser også på mammutten Manse og hører om dyrenes smarte tilpasninger til det kolde klima.

Endelig kan I, som en del af rundvisningen, udforske Istidsværkstedet og se den flotte animation ’Mødet’.

Billetten inkluderer adgang til Statens Naturhistoriske Museum på dagen for rundvisningen, så der er rig mulighed for også at se Mineralsalen og særudstillingen Wildlife Photographer of the Year før rundvisningen.

Se mere på snm.ku.dk

Kategorier Tilføj ›

Museer og udstillinger

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • tirsdag d. 29. november 2022 kl. Fra kl. 17 - 18:30
    Rundvisning efter lukketid i særudstillingen Neandertaler
  • tirsdag d. 13. december 2022 kl. Fra kl. 17 - 18:30
    Rundvisning efter lukketid i særudstillingen Neandertaler