Pop Op Teater & Folkekøkken
Beskrivelse Rediger ›
Teater og mad under åben himmel!
Så er det igen tid til sensommerens hyggeligste begivenhed! Pop Op Teater og Folkekøkken er tilbage med fantastisk teater og lækker+billig folkekøkken. Så tag familie og venner med til Nordvestparken og oplev Teatergruppen Batida spille den skønne familieforestilling ’Lille T og de forbudte bamser’.
Forestillingen spiller onsdag 22. - fredag 24. august kl. 17 alle dage, og folkekøkkenet med lækker mad til familievenlige priser åbner kl. 18.
Mere om forestillingen 'Lille T og de forbudte bamser':
I et dejligt land med palmer og dadler kom en lille dreng til verden. Hans ører var store som rabarberblade, og hans far var ved at dø af skam, da han så ham. ”Stakkels, stakkels mig” stønnede han, ”stakkels mig, med den søn!”
Men ørerne var gode til at lytte med, og drengen opfangede alle de lyde, som ingen andre kunne høre: lyden af en snegl, et jordbær, et stjerneskud…
Og en dag hørte han langt, langt borte nogle ulykkelige bamser…
Varighed ca. 40 min.
Der er gratis adgang til arrangementet, og tilmelding er ikke nødvendig.
Pop Op Teater & Folkekøkken kan desuden opleves:
Mandag 20/8 kl. 17-19 på boldbanen, Ved Bellahøj Syd 21 - 23.
Tirsdag 21/8 kl. 17 - 19 på boldbanen, Ved Bellahøj Nord 3 - 5.
Onsdag 29/8 - fredag 31/8 kl. 17 - 19 alle dage i Nørrebroparken.
Se mere på bibliotek.kk.dk
Kategorier Tilføj ›
Parker/haver |
![]() |
Teater |
![]() |
Teaterforestillinger |
![]() |