AFLYST: Påskeferien på Kronborg

Img 20190117 150420 normal620
Kronborg Slot
Kronborg Slot
3000 Helsingør
Se kort
Alle
0/95 kr.
E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

I påskeferien skal vi lege og gække! Kronborgs hofnarrer har gang i masser af narrestreger, og de mangler legekammerater! Hele påsken åbner Kronborg Slot op for et potpourri af aktiviteter for hele familien, når foråret for alvor kommer til Helsingør. Børnene kan tage på en sjov rundvisning med kokken Ludvig eller fadeburskonen Maren samt lege med den skøre hofnar. Sidder påskefrokosten lidt tungt hos de voksne, har vi en aktiv omvisning, som tager udgangspunkt i en rask historisk vandretur rundt om slottet.

Slottet har påskeåbent alle dage kl. 10-17 fra lørdag den 4. april til mandag den 13. april.

𝐆𝐚𝐦𝐥𝐞 𝐥𝐞𝐠𝐞 𝐢 𝐬𝐥𝐨𝐭𝐬𝐠𝐚̊𝐫𝐝𝐞𝐧 𝐨𝐠 𝐞𝐧 𝐡𝐨𝐟𝐧𝐚𝐫 𝐩𝐚̊ 𝐬𝐩𝐢𝐥𝐨𝐩𝐩𝐞𝐫
Børn i gamle dage elskede at lege med stylter, tøndebånd og snurretoppe. Børn og voksne kan i påsken prøve historisk lejetøj i slotsgården og se hvor lang tid far kan stå på stylter eller bedstemor kan løbe med en tøndebånd. Man kan også lege, at ungerne sættes i gabestokken, og tager fjollede billeder af dem i stedet for at kaste med rådne tomater!

Hofnarren kan også mødes dagligt. Han (eller hun) er en rigtig spilopmager, som har hugget 10 æg fra køkkenet, malet dem sorte og gemt dem rundt omkring på slottet. Kan du mon finde dem? Hofnarren er også altid klar på en dans eller en sjov historie – faktisk ved man aldrig hvad en hofnar kan finde på!

𝐊𝐫𝐞𝐚𝐭𝐢𝐯𝐢𝐭𝐞𝐭 𝐩𝐚̊ 𝐊𝐫𝐨𝐧𝐛𝐨𝐫𝐠
I vores påskeværksted kan børnene sprede deres kreative vinger med tegninger og påskeægsdekoration. Der er gamle glansbilleder og fine små karsefrø til fremstilling af helt perfekte påskeæg. Vand og vent - om lidt så er der karse til jeres æggemad!

𝐄𝐧 𝐛ø𝐫𝐧𝐞𝐨𝐦𝐯𝐢𝐬𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐟𝐫𝐚 𝐟𝐨𝐫𝐭𝐢𝐝𝐞𝐧
Det var ingen leg at være et almindeligt barn på Kronborg Slot for 400 år siden. Børn måtte arbejde hårdt fra morgen til aften. Drengene slæbte brænde, mugede ud i staldene eller vendte de store stege over ilden. Pigerne fejede i slottets sale, malkede køerne og plukkede høns. Til påske kan nutidens børn komme med på en lille rejse tilbage i tiden, hvor de bliver klædt ud i historiske dragter og vist rundt på slottet af kokken Ludvig eller fadeburskonen Maren.

𝐑𝐮𝐧𝐝𝐯𝐢𝐬𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫 𝐨𝐦 𝐊𝐫𝐨𝐧𝐛𝐨𝐫𝐠
Hvis du får lyst til at bevæge dig efter en god påskefrokost, får du mulighed for at tage på den store tur rundt på Kronborgs fæstningsområde. Denne omvisning tager udgangspunkt i Kronborgs fascinerende ydre samt den militære betydning, slottet har haft for Danmark og Helsingør gennem århundreder. Det er den perfekte ramme om en aktiv familieudflugt, og har du Instagram-glade teenagere, får de nye vinkler på en #Instaperfect tur rundt om det mægtige UNESCO-slot.

𝐒𝐞𝐬 𝐯𝐢 𝐭𝐢𝐥 𝐩𝐚̊𝐬𝐤𝐞?
I alle påskedagene kan man derudover opleve vores almindelige omvisninger, ’Intro til Kronborg’ og ’Kasemattur’. I weekenderne sætter vi også ’Den Kongelige Fest’ og ’I Hamlets Fodspor’ på plakaten. Vi glæder os til at se jer så vi kan nyde de flotte påskedage sammen.

Påske på Kronborg: Lørdag 4. april – mandag 13. april kl. 10-17.

Kategorier Tilføj ›

Museer/Udstillinger

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt mandag d. 13. april 2020 kl. 10-17.