På tordentur med Thor | Børn i byen - hvad skal vi lave?

På tordentur med Thor

Bukkevogn 1080x860px normal620
Storm P. Museet
Frederiksberg Runddel
2000 Frederiksberg
Se kort
6-12 år
25/75 kr.
stormp.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Vinterferieaktivitet for hele familien

Byg din helt egen mini-model af tordenguden Thors bukkevogn. Kom og vær med i et sjovt og kreativt vinterferieværksted - midt i museets Valhalla udstilling. Gode byggetips og alverdens materialer får du af billedkunstner Serine Sinding Yde og arkitekt Julie Dufour.

Vinterferieworkshoppen tager udgangspunkt i Odins søn, Thor, den stolte og stærke tordengud, Asgård og Midgårds beskytter. Thor drager gerne på eventyr. Når han farer hen over himlen med sine gedebukke spændt for vognen, buldrer tordenen. Når han kaster sin hammer, glimter lynet. Derfor kaldes han tordenguden.

Ofte rejser Loke med på Thors ture. Det er ofte over regnbuebroen Bifrost, at de starter og slutter deres rejser. Som for eksempel dengang menneskebørnene Tjalfe og Røskva fulgte med Thor tilbage til Asgård som tjenestefolk - som straf for at Tjalfe havde brækket en af gedernes knogler.

På museet kan du komme tæt på de nordiske guder i Valhalla udstillingen og slå dig ned i værkstedet. Bliv inspireret af alle de mange historier og skitser og byg din egen version af tordenvognen. Slut af med et cool billede af din vogn.

Voksne betaler entré til museet. Børn har fri entré til udstillingen, dog koster det 25 kr. at deltage i workshoppen. Ingen tilmelding. Mest oplagt for børn mellem 6-12 år.

Se mere på stormp.dk

Kategorier Tilføj ›

Museer/Udstillinger
Workshops
Vinterferie
Frederiksberg

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt torsdag d. 13. februar 2020 kl. 11-15.